Anmeldelser · Politik og samfund

Christopher Pollitt og Geert Bouckaert: Public Management Reform

Imponerende oversigtsværk om offentlige reformer

Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der sker store forandringer I den offentlige sektor, og diskussionerne for (og for tiden mest) imod New Public Management er nærmest blevet hvermandseje. Træder man et skridt tilbage, giver det i første omgang flere spørgsmål end svar. Er udviklingen i Danmark typisk? Hvordan forholder NPM sig til andre styringsparadigmer? Og hvad er egentlig den overordnede retning for reformerne, når der ses på tværs af lande og over en lang tidsperiode?

Christopher Pollitt og Geert Bouckaert: Public Management Reform - forside

Det er de centrale spørgsmål i Public Management Reform. Forfatterne sammenligner tolv landes regeringer plus EU-kommissionen fra slutningen af 1970’erne og frem til i dag. Det er der kommet en fremragende bog ud af. Efter endt læsning sidder man tilbage med en større forståelse men også med et langt mere komplekst billede end den gængse fortælling om NPM’s voldsomme udbredelse fra 1980 og frem.

Udgangspunktet for bogen og for mange reformideer er ganske vist NPM. Som styringsparadigme har det sat varige spor i offentlig forvaltning, og de grundlæggende ideer om brugerorientering, strategisk ledelse og effektivisering var vigtige korrektiver til bureaukratiet og fagprofessionernes dominans – og det er i øvrigt centrale værktøjer for offentlige ledere stadigvæk. Men NPM forbindes også med kontraktstyring, forsøg på at fjerne det politiske niveau fra driften og selvfølgelig markedsgørelse / udlicitering.

Disse elementer har i meget høj grad præget centrale NPM-lande som Storbritannien og New Zealand, men det har aldrig været den eneste inspirationskilde for offentlige reformer. Forfatterne har introduceret begrebet Neo Weberian State, der ikke mindst præger Kontinentaleuropa. Her ses det offentlige bureaukrati fortsat som en positiv kraft, der sikrer retssikkerhed og stabilitet i samfundet. Der stilles naturligvis krav om effektivisering og udvikling, men målet er en moderniseret stat bygget på tillid til institutionerne, ikke et opgør med staten som sådan.

Begge dele udfordres af New Public Governance, som ikke mindst udmøntes i netværksstyring og samskabelse. Her er det sværere at pege på kernelande, for det er i høj grad en tilgang, der går på tværs. Det konstateres da også, at alle offentlige systemer er blandinger med spor af bureaukrati, fagprofessionalisme, NPM, NWS og NPG. (Her er bogen på linje med nyere dansk forskning, der også ser styringsparadigmerne som arkæologiske lag, aflejret i institutionerne over tid.)

Efter en sammenligning af de forskellige politiske systemers reformpotentiale – radikale reformer fremmes nemmest i centraliserede to-partisystemer som Storbritannien og New Zealand – kigges der nærmere på en række forskellige reformaspekter: Budgetlægning, HR, organisering og effektmåling. I de fleste tilfælde har NPM landene gennemført de mest vidtgående reformer, men der er også tendenser, der går på tværs. F.eks. er rammebudgettering blevet normal praksis alle steder, de fleste lande har indskrænket tjenestemandsbegrebet – selvom brugen af kontraktansatte direktører hentet udefra er meget forskellig. Der kan også spores en generel tendens til opsplitning i specialiserede institutioner og decentralisering frem mod årtusindskiftet, hvorefter behovet for koordinering og centralisering igen tager til.

Hovedpointen er imidlertid den samme: Der har aldrig været én gennemgående tendens for offentlige reformer. Udgangspunkterne har været forskellige, målsætningerne har været forskellige og resultaterne har været forskellige. Landene har så at sige stået i en kæmpe buffet med forskellige reformideer, og de har hver især sammensat deres egen unikke menu.

Bogen beskæftiger sig også med resultaterne af de mange reformer. De er svære at påvise på det helt overordnede niveau, men der er masser af dokumenterede gevinster i mere specifikke studier. Det er især effektiviseringer, der kan påvises, mens det kniber mere med at dokumentere langsigtede effekter. Det skyldes, at det er svært, men også at der langt fra altid er politisk vilje til at måle reformernes virkninger på langt sigt. Der er trods alt investeret voldsom politisk legitimitet i forandringerne, og en grundig evaluering kunne vise et uønsket resultatet.

Bogen rummer mange flere interessante aspekter. Hele vejen igennem formår forfatterne at balancere nuanceret viden om enkelte lande og deres udviklingsmønstre med et overordnet blik på reformbevægelserne. Resultatet er en bog fuld af empiriske og teoretiske indsigter. Der er meget at hente for både studerende og praktikere i offentlig forvaltning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s