Anmeldelser · Europæiske perler

Gerdur Kristný: Hestvik

Drama ved Thingvellir

Vores fortæller er en ung alenemor. Det går ikke så godt. Moderen døde for flere år siden, og nu er faren også bukket under for Alzheimers. Hun har selv problemer med hjertet, og selvom sønnen Dori virker som en glad og sund 12-årig, så er hun bekymret for ham. Skilsmissen og hendes indlæggelse kan have taget på ham.

Gerdur Kristny: Hestvik - forside

En weekend tager hun ud til familiens gamle sommerhus ved Thingvellir søen. Planen er at sælge det, for hun har brug for pengene, men det er også et forsøg på at komme tæt på Dori igen og en mulighed for at gense det sted, hvor hun havde de bedste stunder med forældrene. Hun skal hente morens ”vejrbøger” – små hæfter med optegnelser fra livet i huset – og hun håber at finde Planken, farens gamle båd, som de tit tog på fisketur i.

På vejen derud er hendes største frygt, hvad Dori vil sige til en hel weekend uden strøm til mobilen, men det skal snart vise sig, at der er værre ting at bekymre sig om. Da de vågner den første morgen, sidder der en lille pige ude på verandaen. Hun hedder Bergdis, og det viser sig, at hendes forældre er Haukur og Kata, der har et opulent kæmpehus længere nede af vejen. Bergdis har autisme og løber nogle gange væk – men hvorfor har Dori snakket med hende om natten og bedt hende om at vente der til næste morgen?

Haukur gik hun i folkeskoleklasse med. Han kørte klassen med hård hånd, og selvom hun ikke var en af dem, der blev mobbet mest, så har hun mest dårlige minder om ham og den grusomme forfølgelse af drengen Ketil. Alligevel tager hun imod en middagsinvitation – endelig en del af kliken! – men det kommer der ikke noget godt ud af.

Hun føler sig udenfor, og det gør hun også, da hun møder bonden på Bro, som hendes forældre kendte. Det hele er forkert, og pludselig er både Bergdis og Dori væk, og Haukur antyder kraftigt, at det er drengen, der har taget hende med. Mens hun desperat leder efter Dori, er det som om alting falder fra hinanden og bare bliver værre og værre.

Hestvik er en fin lille roman (små 150 sider) men da handlingen først tager fart, er det svært ikke at blive trukket ind i den ubehagelige uvirkelighed, der omgiver fortælleren. Hun har mistet så meget, og nu ser det ud til, at det sidste skal blive taget fra hende. På den anden side fængede bogen ikke hele vejen igennem, og jeg har på fornemmelsen, at jeg hurtigt kommer til at lægge den bag mig.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s