Anmeldelser · Om det at læse

Karsten Sand Iversen: Skyggebiblioteket

Litteratur fra kanten af kanon

Jeg købte denne lille bog på årets Bogforum. Batzer & co havde den med i sin rodekasse, og jeg fik fingre i et af de sidste eksemplarer til en beskeden pris. Jeg kender Iversen som en vigtig oversætter af mange litterære klassikere, men jeg havde aldrig hørt om Skyggebiblioteket før – og det passer sådan set meget godt til bogens tema.

Karsten Sand Iverser: Skyggebiblioteket - forside

Iversen udsøger og udforsker forfatterskaber, der ikke er blevet en del af den litterære kanon. Måske har de ikke overvundet sprogbarrieren – mange af de omtalte værker er højst tilgængelige i en tysk eller en engelsk oversættelse – måske har de været undertrykt af censuren eller måske tilhører forfatteren en af de (sub)kulturer, der gik til grunde i det 20. århundredes vanvid.

Flest portrætter er der fra Østeuropa, hvor et væld af sprog og kulturer mødtes og befrugtede hinanden i det område, hvor Rusland, Østrig-Ungarn og Tyskland stødte sammen før første verdenskrig. At forfatterne skrev på polsk, slovensk, tjekkisk eller jiddisch har i sig selv været en hindring for gennembrud i Danmark og resten af Vesteuropa, men Iversen udsøger sig også de forfattere, der selv i den kontekst var marginale. Han skriver IKKE om Isaac Bashevis Singer, men om hans nu glemte søster Hinde Esther Kreitman. Han skriver IKKE om Franz Kafka og hans velkendte kærlighed til Felice Bauer, men om Milena Jesenska, der var Kafkas penneven, mulige kærlighed og en fremtrædende journalist i egen ret.

Skyggebiblioteket henviser til en tekst af Italo Calvino, der slår fast, at et biblioteks særpræg ikke bestemmes af klassikerne – de hører til, men det gør de jo i alle samlinger – men derimod af de lidt oversete og marginaliserede værker som ikke alle kender. Det er disse værker, der giver biblioteket karakter og den nødvendige kontekst til klassikerne.

Hvorfor bliver nogle bøger klassikere og andre hurtigt glemt igen? Det handler ikke kun om litterær kvalitet, men også om tilfældigheder og nogle kulturers forrang frem for andre. Iversens tekster, der oprindelig blev trykt i litteraturmagasinet Standart, hiver de oversete ud af glemslen og minder os om, at fortiden var endnu mere mangfoldig, end vi husker den. Sidste århundredes katastrofer er selvfølgelig udførligt behandlede i litteraturen, men det er stadig gribende at blive mindet om, at der var hjørner, man ikke havde hørt om og nu kan stifte bekendtskab med. Hvem vidste f.eks., at der i Sarajevo var en stærk minoritet af sefardiske jøder, der holdt mindet om forvisningen fra Spanien i 1492 og deres medbragte kultur i live?

Jeg gjorde ikke, men Karsten Sand Iversen har åbnet mine øjne for dem og for de mange andre mindretal, der bidrog til det gamle Europa med deres sprog og litteratur. Fortællingerne om overgreb og brutal død er deprimerende, men det er også livsbekræftende at de trækkes ud af glemslens lys. Iversens portrætter er kulturhistoriske tekster i egne ret, men de har også resulteret i endnu flere bøger på min litterære to-do liste.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s