Anmeldelser · Nyere dansk

Hanne Reintoft: Nu er det længe siden

Da Danmark var delt

Det er en passende titel Hanne Reintoft har valgt til sin slægtsroman om Sønderjylland og Danmark fra nederlaget i 1864 til systemskiftet i 1901. Det ER jo længe siden, at grænsen gik ved Kongeåen, og derfor kan der være god grund til at dykke ned i den nationale erfaring og de dramatiske valg, som familier blev stillet over for under tysk styre. Det lykkes i romanen, der enkelte steder lyder som et historisk oversigtsværk, men som generelt er en medrivende fortælling om en familie i en svær tid.

Hanne Reintoft: Nu er det længe side - forside

Udgangspunktet er 1864. Familiefaren Jens Peter melder sig frivilligt til den danske hær, da det trækker op til krig med Preussen og Østrig-Ungarn. Han er med ved Dybbøl, hvor han har den tvivlsomme fornøjelse at bombardere sin egen hjemegn på Broagerland. Han falder under stormen, og dermed er det op til de fire børn at føre sagen videre. Peder studerer teologi i København, Sigurd er med i slaget ved Helgoland som 16-årig søkadet, Ingeborg er en stor pige, der må støtte sin mor, og Helene er endnu ikke 10 da faderen dør.

De fire børn bliver omdrejningspunktet for resten af romanen, og det giver Reintoft mulighed for at vise forskellige livsveje og forskellige sider af det danske samfund, der gennemgik voldsomme forandringer i perioden. Da den fransk-tyske krig står for døren i 1870, stiller det Peder og Sigurd i et dilemma. De har muligheden for at blive optanter, dvs. at påberåbe sig dansk tilhørsforhold og dermed slippe for tysk værnepligt. Men det betyder også, at de vælger Slesvig fra og dermed svækker kampen for danskheden.

Peder drager til København, hvor han gør sit studium færdig og bliver kapellan ved Trinitatis Kirke. Samtidig møder han den smukke og dannede Ida Salmonsen, der er velhavende, selvstændig og dybt optaget af kvindesagen. Hos hende banker et stort hjerte, og sammen med Peder får hun sat gang i menighedspleje og socialt arbejde. De er en del af kredsen omkring Hørup og Brandes, og de gennem tjenestepigen Anine bygges der endda bro til arbejderklassen og socialdemokratiet. Det er næsten for meget af det gode, men ufrivillig barnløshed og bekymring for familien i Sønderjylland giver dem nuancer.

Sigurds skæbne har mere karakter af flugt. Han er desperat for at komme væk fra det sørgende barndomshjem, og da han som sømand går ned med sit skib i Nordsøen, overlever han kun takket være en redningsbåd fra Harboøre. Det bliver anledning til at præsentere den sorte mission. Reintoft har forståelse for de fleste sociale bevægelser, men her trækkes grænsen. Indre Mission er og bliver formørket undertrykkelse. Og undslippe den er svært. Sigurd ender som respekteret folketingsmand fra Jylland, men hans privatliv er en tragedie.

Søstrene bliver i Slesvig, deres veje er forskellige. Ingeborg bliver på gården, som hun driver videre sammen med manden Lars, der hører til de dansksindedes ledere. Ligesom Sigurd og Peder er bogens indgang til dansk politik, er Lars omdrejningspunktet for udviklingen i Sønderjylland. Med sine skarpe holdninger og kritik af brødrenes optioner, er han også vigtig for historiens dramatiske udvikling. Han giver bogen noget kant. Ingeborg elsker rollen som husmoder, men som tiden går bliver tilværelsen på gården for lille. Hun vil være med – og får Idas støtte til det – men kvindekamp er (heller) ikke det samme på Broagerland.

Helene er det yngste barn, og hendes reaktion på faderens død er helt anderledes. Hun føler sig så svigtet, at hun lægger afstand til alt dansk og i stedet identificerer sig med sejrherrerne. Hun jubler over Bismarck og vil helst tale tysk, og hendes udtalelser er selvfølgelig dybt provokerende for resten af familien. Det ender med, at hun gifter sig tysk og helt lader sig assimilere.Den udvikling virkede ikke overbevisende, og det var ærgerligt, at hun hurtigt glider ud af fokus. Vi hører kun lidt om hendes liv – typisk som et forstyrrende element i de øvriges tilværelse – og det betyder, at hendes valg aldrig bliver behandlet som et reelt alternativ.

Med de nævnte forbehold kan jeg afgjort anbefale romanen, især til de læsere, der også er interesseret i Danmarks nyere historie. Og har man mange timer på farten, kan man med fordel vælge lydbogen indtalt af Karen Abrahamsen. Behagelig stemme og god oplæsning. Fortsættelsen ”Når dagene strenges” venter i bilen.

2 kommentarer til “Hanne Reintoft: Nu er det længe siden

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s