Anmeldelser · Europæiske perler

Kazuo Ishiguro: Kunster i den flydende verden

Tvivlsomme erindringer

I årene efter Anden Verdenskrig er kunstneren Masuji Ono ved at finde sine ben igen. Før krigen var han bredt anerkendt, men nu er hans produktion gået i stå, og han bruger det meste af sin tid på at istandsætte sit fine hus, sørge over tabet af sønnen og hustruen, der begge blev dræbt under krigen, og så er det hans opgave at forhandle et ægteskab på plads for den yngste datter Noriko. Setsuko, den ældste, er for længst gift og fra tid til anden kommer hun besøg med barnebarnet Ichiro.

Kazuo Ishiguro: Kunstner i den flydende verden - forside

Ono har sine egne traumer at kæmpe med, men han føler sig også fremmed i det nye Japan. Han har svært ved at forstå den vrede, som den yngre generation retter mod alle autoriteter, og han kan ikke se, at han selv har gjort noget forkert, selvom han var en villig og flittig bidragsyder til den ekspansionistiske propaganda.

Mens bryllupsforhandlingerne skrider frem, bliver Ono tvunget til at konfrontere sin fortid. Helt rutinemæssigt sætter den anden familie nemlig en privatdetektiv til at undersøge hans forhold og for at forhindre dårlig omtale, bliver han nødt til at opsøge både sin tidligere velgører og sine tidligere elever. Det første går fint, men eleven er vred. Ono kan ikke helt forstå hvorfor, selvom det undervejs afsløres, at han har angivet ham til politiet under krigen.

Det forhold illustrerer meget godt problemet med fortælleren Ono. Kan det virkelig passe, at han er så naiv, som han ynder at fremstå, eller er det bare noget han bilder sig ind for at undgå at se sig selv i øjnene? Hvor meget kan vi overhovedet stole på hans fremstilling af fortid og nutid? Uanset hvor klart han ser fortiden i øjnene, så er hans omgang med den fuld af opportunisme. Det kan være nødvendigt at sige undskyld, men dybest set mener han ikke, at han gjort noget som helst forkert, og hvis hans handlinger har bidraget til noget forkert, så var han uden mulighed for at gennemskue det.

Kunstner i den flydende verden var mit første møde med Kazuo Ishiguro, der fik nobelprisen sidste år. Det var et godt møde, for Ishiguro viderefører det bedste fra 1800-tallets romantradition. Fortællestilen er afdæmpet, og de afgørende forhold røbes kun i detaljerne. Jeg glæder mig til at læse mere fra forfatterskabet.

3 kommentarer til “Kazuo Ishiguro: Kunster i den flydende verden

  1. Det var min første Ishiguro, men jeg ser frem til mere. Der er noget i hans stil, der minder om alt det bedste i den klassiske romantradition – sproglig elegance og diskrete hentydninger, hvor det meste foregår under overfladen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s