Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Jakob Hansen: Universaldirken og andre fortællinger

Gammel forfatter genfundet

Hansen var fra Bornholm, hvor han gik i skole med Martin Andersen Nexø, der var et par år yngre og beundrede ham til det sidste. Solskinsøen var åbenlyst for lille til ham, så efter studentereksamen flyttede han til København, hvor han studerede sprog, filosofi og en masse andet uden ambitioner om magistergrad eller embede. Til gengæld var de litterære ambitioner store; faktisk var hans mål at fremlægge en stor fortælling, der kunne samle hele hans eklektiske læsning og give et overordnet bud på verdens udvikling. Desværre kneb det med pengene, og han kunne ikke holde til det hårde fysiske arbejde, han blev nødt til at tage for at få brød på bordet. Tuberkulosen rev ham bort allerede i 1909, da Nexøs karriere stadig var ung.

Jakob Hansen: Universaldirken - forside

Fremad forsøgte i 1980’erne at sætte fokus på Jakob Hansen og andre glemte forfattere fra realismens gennembrud og – lige så vigtigt – arbejderbevægelsens første år. Fra Jakobsens hånd er valget faldet på kortromanen Universaldirken og en håndfuld noveller, der spænder lige fra grovkornet religionskritik over antimonarkistiske fortællinger til gotiske fortællinger fra de mørke egne af Danmark. Mest interessant er titelfortællingen, som forlaget af en eller anden grund har valgt at forkorte.

Jakob Hansen var socialt indigneret, men han havde ikke meget tro på revolutioner eller utopier. Det betyder ikke, at hans skildringer af overklassen var uden brod, men han tør ikke pege entydigt på løsninger, som Nexø, der lader Pelle gå forrest i arbejderbevægelsens kamp. I stedet handler romanen om en gruppe tyve, der samles om den detroniserede sagfører Køhncke.

Han er udstødt af det gode selskab for bedrageri, men har siden genopfundet sig selv som filosofisk bagmand. Han har udgivet en avis for tyveknægte med tips og tricks, og det videreføres nu i et ”topografisk” værk med anvisninger på gode villaer og de forventede udfordringer ved at plyndre dem. Sjovest er det, at han på ingen måde skammer sig, tværtimod argumenterer han bramfrit for, at tyvene i virkeligheden bare opfører sig som kapitalisterne, dvs. lever af andres arbejde uden selv at lave noget. Han har også et svar på verdens ulighed, nemlig den universaldirk har arbejder på. Når alle har adgang til alle værdier, så vil alle også have lige meget!

Omkring ham færdes en broget skare: Generalen, der i en sidehistorie har et forhold til tjenestepigen Anna, Rotten og datteren Magdalene. De hører på hans historier og afleverer en del af byttet, fordi Køhncke trods alt tilbyder ordnede forhold – og ind imellem kommer de ud for en mængde komiske situationer, der fungerer som modvægt til de mere filosofiske passager.

Titelhistorien og de andre noveller viser meget godt Jakob Hansens karakteristika. Han har svært ved at fokuserer sin energi, og derfor hopper han fra genre til genre. Nogle gange bliver det meget skabelonagtigt, men når han for alvor slår gækken løs og fortæller historier, så har han blik for det almenmenneskelige og en grotesk humor, der stadig virker frisk i dag. Sven Møller Kristen har skrevet indledningen, og den er en fin indføring i person og forfatterskab.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s