Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Arnold Zweig: Kampen om sergent Grischa

Anderledes blik på første verdenskrig

Første verdenskrig forbindes især med skyttegrave, giftgas og meningsløse stormangreb på uindtagelige stillinger. I hvert fald i Vesteuropa, hvor fronten gennem Belgien og Nordfrankrig har ætset sig ind i både soldaters og kunstneres sind. Østpå blev der ført en helt anderledes krig med bevægelige fronter og hurtig tysk erobring af enorme landområder fra Rusland. Og det er netop østfronten, det handler om i Kampen om sergent Grischa, eller rettere: det er den kulisse, hvor mørke magter kæmper om Grischas sjæl.

Arnold Zweig: Kampen om sergent Grischa - forside

Grischa er som tusinder af andre russiske soldater blevet krigsfange. Sammen med sine kammerater hugger han tømmer dybt inde i de polske skove, men han er ikke tilfreds med denne relativt behagelige tilværelse. Han savner kone og barn og er inderligt træt af krig og ufred. Derfor flygter han fra lejren og bevæger sig med tog og til fods østpå for at komme gennem linjerne og videre hjem. Undervejs slutter han sig til en flok illegale i skoven – de er godt nok mere optaget af at blive ladt i fred end af modstandskamp – og da han rejser videre derfra antager han en falsk identitet: Bjuschew.

Det er en fejl. Da han igen tages til fange af tyskerne, opgiver han sit forkerte navn, og da han frejdigt fortæller, at han har opholdt sig bag linjerne i flere uger, dømmes han til døden som spion. Først da dommen forkyndes, bliver han klar over sin fejl, og insisterer på sin rigtige identitet. Det er trods alt bedre at være en undvegen krigsfange end at være en spion fanget bag fjendens linjer. Men så nemt er det ikke. Dommen er afsagt, og for at lave den om må nogen erkende, at der er sket en fejl.

Det er divisionschefen, den gamle preussiske general Lychow og hans stab villige til. Det går ganske enkelt imod deres æresbegreber at dømme en mand på forkert grundlag, selvom deres operationer rutinemæssigt slår tusinder ihjel. Desværre er de gamle dyder ved at miste deres værdi. Operationerne ledes af Albert von Schieffenzahn, der forener kapitalistens krav om effektivitet for enhver pris med kolonisatorens ligegyldighed over for de koloniseredes menneskelighed. Han vil have henrettelsen gennemført, for enhver indrømmelse af fejl vil blive set som et tegn på svaghed.

Historien fortælles i et roligt tempo og går tæt på både Grischa og de centrale skikkelser i det tyske kommandantskab. Handlingen kunne snildt være afviklet på den halve plads, men fortælletempoet giver plads til, at man som læser har tid til lære Grischa at kende, så man ængstes med ham, når det ser skidt ud, og håber, når sagen tager en ny drejning.

Til gengæld var det svært at tage præmissen for historien alvorligt. Er det virkelig troværdigt, at en divisionschef ville gøre så meget ud af en enkelt krigsfange, som jo under alle omstændigheder havde forbrudt sig ved at flygte fra den lejr, han var indsat i? Godt nok gøres det til et principielt kompetencespørgsmål, men alligevel. Det får også krigen på østfronten til at virke urealistisk menneskelig, når sandheden var, at den blev udkæmpet med stor brutalitet. Ganske som det var tilfældet 25 år senere blev de besatte områder udplyndret og en stor del af den tyske produktion varetaget af krigsfanger. Lokalbefolkningen blev holdt nede, og det var mere med brutalitet end med retsstatsprincipper. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på debatten om værnemagtens medansvar for krigsforbrydelser under anden verdenskrig.

Trods disse forbehold er romanen stadig værd at læse, fordi den sætter fokus på den kedsommelige dagligdag mellem krigens store slag, og fordi den udfolder sine hovedpersoner, så man har en fornemmelse af at møde rigtige mennesker og ikke bare de arketyper, der findes i alle hærenheder, hvis man skal tro litteraturen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s