Anmeldelser · Politik og samfund

Robert C. Tucker: Politics as Leadership

Klassisk værk om politisk ledelse medbudskaber til nutiden

Tucker var specialist i Sovjetunionens historie og havde bl.a. skrevet flere værker om Stalin, da han i 1980 blev bedt om at holde en foredragsrække om politisk lederskab. Måske ikke den mest oplagt baggrund, men han har skrevet en interessant bog, som stadig er værd at læse. Og hans analyse af udfordringerne med at imødegå globale trusler som forurening og overbefolkning er desværre så relevant som nogensinde.

Robert C. Tucker: Politics as Leadership - forside

Litteraturen om politisk lederskab er enorm, og den omhandler alt fra konsekvensen af forskellige forfatningsformer over overvejelser om netværksledelse til endeløse studier af præsidenter og statsministre. Det meste handler om opnåelse, fastholdelse og udøvelse af magt, mens studierne af, hvad lederne ønsker at bruge magten til fylder noget mindre. Tucker anerkender, at magtsporet, den realistiske skole, er den dominerende, men ønsket om magt er ikke tilstrækkeligt. For ham er der kun tale om lederskab, hvis politikerne er drevet af en vision for det gode samfund. Samtidig anskuer han politisk ledelse som en proces, der handler om at identificere problemer, anvise løsninger på dem og samle opbakning til at gennemføre løsningerne.

Hvordan det sker i praksis, vises gennem en lang række eksempler, hvor Tucker primært trækker på sin viden om nyere europæisk og amerikansk historie. Det er ikke mindst de helt store begivenheder som verdenskrigene, den russiske revolution og den kolde krig, der bruges til at illustrere pointerne. Heldigvis har Tucker også en bredere forståelse af politisk lederskab og vier et helt kapitel til studiet af sociale bevægelser som udtryk for politisk ledelse. Sociale bevægelser vokser sig stærke, når en karismatisk leder formår at fange og udtrykke en uretfærdighed oplevet af en stor del af befolkningen. Og de har særlig stor mulighed for at slå igennem, hvis de kan vise, at uretfærdigheden skyldes et gab mellem samfundets grundlæggende idealer og dets virkelighed. I et land, hvor alle er født ”frie og lige”, er det i længden vanskeligt at fastholde systematisk forskelsbehandling som retfærdigt.

I det sidste kapitel vender Tucker sig mod de nye udfordringer som Rom-klubben og Grænser for Vækst påviste i 1970’erne: Overbefolkning og overforbrug af jordens ressourcer. Det er grænseoverskridende problemer og udgør derfor en særlig udfordring. For hvem har overhovedet mulighed for meningsfuldt at påtage sig et lederskab i håndteringen af dem? Tucker peger i første omgang på en social bevægelse af intellektuelle, der er med til at definere problemet og anvise mulige løsninger, men han har klart blik for, at de ikke kan omsætte forståelsen til politisk handling. I stedet peger han på en alliance mellem USA og Sovjetunionen som den mest realistiske mulighed, men at vejen er vanskelig lægger han ikke skjul på. Det bekræftes til fulde af, at vi 35 år senere fortsat spejder forgæves efter det politiske lederskab, der kan håndtere klimaforandringer og ressourcemangel.

Bogen er hurtigt og nemt læst, og den er fortsat et vigtigt indlæg i debatten om politisk lederskab, fordi den insisterer på, at magt og kampen for at opnå den kun kan være et middel og ikke det endelige mål.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s