Anmeldelser · Fra den vide verden

Anne Michaels: Flygtige stykker

Dømt til umulige minder

Er der virkelig brug for nye romaner om 2. verdenskrig og holocaust? Svaret må være ja, hvis de er lige så velskrevne og interessante som Anne Michaels poetiske fortælling om drengen Jakob Beer. Han undslipper mirakuløst nazisternes forfølgelse, men selv i eksilet mange år senere kan han ikke undslippe sine erindringer.

Anne Michaels: Flygtige stykker - forside

Jakob vokser op med sin jødiske familie i Polen. Han elsker sine forældre og ikke mindst storesøsteren Bella, der er en smuk og begavet pianist. Da landet bliver invaderet gør forældrene et fortvivlet forsøg på at gemme børnene, men Bella er blevet for stor til gemmestedet i væggen, da morderne endelig slår til. Fra sit skjul hører den syvårige Jakob, hvordan familien bliver slået ihjel. Vanvittig af sorg flygter han gennem den mørke nat, indtil han ved et tilfælde møder den græske arkæolog Athos, som smugler ham ud af Polen og tager ham med til den lille græske ø Zakynthos.

”Jeg var stadig lille nok til at forsvinde bag tapetet i skabet, når jeg pressede hovedet til siden mellem kvælende puds og bjælker så øjenvipperne skrabede imod.
Siden de minutter inde i væggen, har jeg forestillet mig at de døde mister alle sanser bortset fra hørelsen.
Den sprængte dør. Træ der blev revet af hængsler, knagende som is under råbene. Lyde der aldrig før var hørt, revet ud af min fars mund. Dernæst stilheden.” (s. 14.)

Jakob og Anthos resten af krigen i Grækenland, og Athos bliver en kærlig far for Jakob. Han introducerer ham til videnskab og litteratur, og han fylder en del af det hul, som tabet af forældrene har efterladt. Undervejs slår tyskerne også til mod de græske jøder, men Jakob formår igen at holde sig skjult. Da krigen endelig er ovre emigrerer de to til Toronto, hvor Athos er blevet ansat på universitetet.

Selv på den anden side af kloden, kan Jakob ikke undslippe fortiden. Han rammes af depressioner og føler et vældigt ansvar for at holde mindet om familien og alle de andre ofre i live. Den overvældende fortid fylder så meget, at det er med til at ødelægge forholdet til den udadvendte Alexandra. Fortvivlet rejser Jakob tilbage til Grækenland, og i Athos’ gamle hus er der alligevel noget, der forandrer sig. Han kan ikke slippe sine minder – og han vil heller ikke – men gradvist bliver de til et kreativt reservoir for hans digtning.

I anden del skifter fokus til Ben, der tilhører næste generation. Hans forældre har overlevet lejrene, og han er født i Canada, hvor de flyttede til kort efter krigen. Han plages ikke som Jakob af personlige erindringer, men familien kan alligevel ikke undslippe, hvad den har oplevet. Det følger hele tiden med, og faren svinger mellem angst, depression og en uimodståelig trang til at læse alt om det. Selv som voksen vakler Ben under familiens tunge arv, og da hans ægteskab begynder at slå revner beslutter han sig for at søge efter Jakob, som han kender perifært.

Michaels er også digter, og det sætter sit præg på romanen, der er skrevet i et billedmættet, poetisk sprog, der udstråler melankoli og smerte. Det er uundgåeligt, når historien er så forfærdelig, men det er også et sprog og en roman, der holder fast i glæden og skønheden ved livet. Der er så megen ondskab, men der er også kærlighed og hjælpsomhed. Flygtige stykker er tankevækkende bog, som bør nydes langsomt.

Reklamer

En kommentar til “Anne Michaels: Flygtige stykker

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s