Anmeldelser · Fra den vide verden

E.L. Doctorow: City of God

Troen vakler

Jeg har tidligere læst og nydt flere af Doctorows bøger. Billy Bathgate er en underholdende roman om gangsternes storhedstid, og i Homer og Langley bygger han videre på den sande historie om to brødre fra New York, der byggede sig ind i en labyrint af gamle aviser og indkøbte genstande.

E.L. Doctorow: City of God - forside

I City of God er udgangspunktet også New York. Denne gang kommer vi tæt på en præst, der vakler i troen, men vi møder også forfatteren og jeg-fortælleren Everett – selvom E.’et Doctorows navn står for Edgar har Everett nok en del tilfælles med forfatteren – og den unge rabbiner Sarah Blumenthal.

Romanen tager sit udgangspunkt i et mystisk tyveri. En gruppe ukendte gerningsmænd stjæler et kors fra St. Tims, hvor Thomas Pemberton er præst, og et par dage efter dukker det op på taget af en ny, reformert synagoge. Pemberton er allerede i tvivl om sin tro, og mødet med det unge rabbiner-par Joshua og Sarah bliver starten på hans afsked med kristendommen.

Sat sådan op virker handlingen enkel nok, men romanen er kompliceret opbygget. De ganske korte afsnit krydsklipper mellem mange forskellige spor, og langsomt rulles en række forhold ud, som gør det svært at bevare sin (kristne) tro her ved årtusindskiftet: Den moderne fysik har fuldstændigt gjort op med det traditionelle verdensbillede, så Gud nu skal findes et eller andet sted mellem universets uendelighed og de vaklende naturlove, der styrer det. Samtidig har det 20. århundrede massedrab – med verdenskrigene og holocaust som de mest markante lavpunkter – undermineret troen på, at Gud dybest set er garant for retfærdighed i denne verden og den næste. Og endelig har den moderne sprogteori – der i romanen repræsenteres af Wittgenstein – undermineret troen på en 1:1 sammenhæng mellem sprog og virkelighed, så hvilken sandhed er der egentlig at finde i de kanoniske tekster, og hvordan skal man overhovedet tale meningsfuldt om Gud og tro?

I en opbrudt komposition følger vi Pembertons tvivl, Sarahs fars oplevelser i en jødisk ghetto i Litauen under anden verdenskrig, en journalist der skifter et utilfredsstillende job ud med en mission som retfærdig hævner, en amerikansk kommunikationsofficer under første verdenskrig, analyser af jazz-sange og meget andet. Langsomt fører det frem til Pembertons brud med kirken og sin kristne tro – men overraskende ikke med religionen som sådan, da han drages mod Sarah og jødedommen.

Den konstante vekslen af perspektiver og fortællespor bliver romanens store svaghed. Strukturen afspejler en moderne, fragmenteret verdensopfattelse, men den bliver også en hindring for at lære personerne at kende. Faktisk fungerer romanen bedst, når Doctorow giver sig tid til at udfolde enkelte historier, hvor ikke mindst fortællingen fra ghettoen er fremragende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s