Politik og samfund · Anmeldelser

Chris Carter, Stewart R. Clegg and Martin Kornberger: A Very Short, Fairly Interesting and Reasonably Cheap Book About Studying Strategy

Humoristisk introduktion til strategistudier

Strategi er blevet et modeord i moderne ledelsesteori. Forfatterne forbinder det med tiden efter anden verdenskrig, hvor amerikanske soldater marcherede ind på universiteterne og derefter videre ud som virksomhedsledere med forkærlighed for krigsmetaforer og trang til at erobre forretningsverdenen. Der gås lidt let hen over, at de selvsamme ledere i første omgang var optaget af tidens trang til planlægning, og at det først var senere, at det begreb blev gammeldags og erstattet af strategisk ledelse.

Carter, Clegg, Kornberger: Studying Strategy - forside

Bogen er kort og – som titlen antyder – let og humoristisk skrevet. Det er glimrende for formidlingen, der også styrkes af, at forfatterne ikke er bange for at give udtryk for deres egen holdning til teoretiske retninger. Særligt Ressourcebased View of Strategy (RBV), Tom Peters’ kulturrevolution og strategi-som-praksis tilgangene bliver kritiseret for deres teoretiske svagheder eller totalitære verdensopfattelse. Mange akademikere forsøger sig med vittige bemærkninger og indforstået humor, men her er det faktisk ægte sjovt.

Bogen gennemgår de forskellige skoler i strategistudierne, og fremstillingen bevæger sig kronologisk fremad og mod stadigt mere komplekse forestillinger om den virkelighed, som strategien skal fungere i. Udgangspunktet er som nævnt militærteori med Macchiavelli og Clausewitz som de vigtigste inspirationspunkter. Derfra sker der et spring til virksomhedsstrategi, som stort set fylder resten af bogen, og som starter med den amerikanske virksomhedshistoriker Alfred Chandler. Det handler i første omgang om planlægning i lyset af en verden, der forandrer sig med større markeder og behov for en bureaukratisk organisering.

Den tilgang har Michael Porter, den moderne strategiforsknings superstjerne, videreudviklet. For ham handler en virksomheds muligheder om dens placering på et marked og dens forhold til leverandører, kunder, potentielle konkurrenter, muligheden for at substituere produktet og så den direkte konkurrence med lignende virksomheder. Han er også manden bag værdikædeanalyser og klyngeteorien, som den afgørende forklaring på regioners konkurrencekraft. Enhver med et blot overfladisk kendskab til erhvervsfremmesystemet vil kunne nikke genkendende til hans teoriers gennemslagskraft.

Mens Porter er optaget af virksomhedens omgivelser, vender RBV blikket indad. Det afgørende er her at identificere virksomhedens kernekompetencer, for det er disse kompetencer, der giver en afgørende konkurrencefordel. I knowledge management udvikles denne tilgang til lidt fortvivlede forsøg på at verbalisere tavs viden – noget som direkte latterliggøres. Det er lidt ærgerligt, for fokus på kernekompetencer, styrkelse af faglighed og behovet for at kende sig selv spiller en kæmpe rolle for offentlig ledelse. Måske fordi et for tydeligt markedsfokus hurtigt bliver en kunstig øvelse.

Scenarieplanlægning anerkender på den ene side, at fremtiden er uforudsigelig, og at der derfor er behov for strategisk tænkning, der som beredskabsplaner kan tage højde for det uventede og gøre organisationen robust. Det er selvfølgelig fint, men det kan diskuteres, om det gør en forskel i forhold til det ægte uventede som 9/11 eller finanskrisen. I den situation kan der være god ræson i at betragte strategiudvikling som noget, der ikke er givet for altid, men som tværtimod skal vokse frem i takt med at verden ændrer sig. Det bliver ikke så meget et instrument til at styre butikken med, men mere et redskab til at skabe mening med tingene.

I logisk forlængelse heraf kan studiet af strategi fokusere på, hvad strateger og strategi faktisk gør, men i dette kapitel er forfatterne tilsyneladende mest optaget af at nedgøre Jarzbowski for hendes manglende teoretiske stringens. Måske er der i virkeligheden lidt konkurrence her, for i de sidste kapitler bekender forfatterne sig i vid udstrækning til den samme tilgang. De fokuserer strategiudvikling som sprogspil i organisationer og på de huller, som strategier normalt ikke dækker eller tværtimod skaber. Det gør de, fordi det afgørende for dem er definitionsmagten. Strategi er en måde at fremhæve nogle dagsordener og undertrykke andre – altså politik. Derfor ender bogen med et forsøg på at bringe staten tilbage i den strategiske tænkning, men det lykkes ikke rigtig. Dels fokuseres der mest på virksomheders mulighed for at agere i en global verden, dels tages statens rolle som en aktiv og strategisk funderet medspiller ikke alvorligt nok.

Bogens mangler skal ikke skygge for, at det er en fin introduktion til strategisk ledelse. Faktisk er det lige omvendt – de tydelige værdidomme og forfatternes klare stillingtagen til de forskellige tilgange er en styrke, der gør det nemt for læseren at engagere sig og komme i gang med at formulere hans eget syn på strategi.

Reklamer

One thought on “Chris Carter, Stewart R. Clegg and Martin Kornberger: A Very Short, Fairly Interesting and Reasonably Cheap Book About Studying Strategy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s