Anmeldelser · Europæiske perler

David Nicholls: Os

Romantisk komedie for midaldrende mænd

Douglas Petersen er videnskabsmand og på overfladen tør som en mariekiks. Nedenunder bobler en solid selvironisk humor, det mærker man på fortællingen, men de ting, man umiddelbart forbinder ham med, er også rigtige nok. Han er et stabilt, omhyggeligt menneske, der har arbejdet hårdt og systematisk for at få en karriere og for at forsørge sin familie. Alle er enige om, at han har skudt papegøjen med konen Connie. Hun er smuk, kunstnerisk og spontan, og alt hvad han drømmer om. Desværre vil hun skilles.

David Nicholls: Os - forside

Sagen er, at de efter hendes mening er nået til vejs ende. De har haft gode år sammen, hårde tider med tabet af datteren Jane, og derefter et stabilt familieliv med sønnen Albie. Der er bare ikke mere at komme efter, og det kan Douglas slet ikke se. Han drømte om at blive gammel med hende, og han er overbevist om, at han aldrig kan opnå noget så perfekt igen.

Albie skal til at starte på universitetet, og forholdet til Douglas er dårligt. Han har altid haft det svært med Albies flagrende interesser og kunstneriske ambitioner, der minder så meget om Connie, men ligger umådeligt langt fra de ting, som optog Douglas, da han selv var dreng, og de værdier som han stadig lægger vægt på. Det er måske ikke helt fremdriftsreformen, der møder den rastløse humaniorastuderende, men det er heller ikke langt fra.

Trods den trykkede stemning sætter familien en storstilet sommerferieplan i værk. De skal på en moderne dannelsesrejse, transportere sig rundt med tog og opleve mesterværker fra Louvre over Amsterdam og München til Rom. Det går selvfølgelig ikke som håbet. Albie vil helst drage på eventyr alene og samler hurtigt den harmonikaspillende gademusikant Cat op, og mens Douglas desperat prøver at holde alle på den velplanlagte spor, er Connie mere villig til at afvige lidt. Helt galt går det i Amsterdam, hvor Douglas vælger side mod sin søn i et skænderi med nogle våbenhandlere.

Connie er rasende, og da de vender tilbage til hotellet er Albie forsvundet. Hele projektet virker meningsløst, og de har egentlig tænkt sig at rejse hjem, da Douglas pludselig får en tilfældig ledetråd til hvor Albie og Cat er på vej hen. Kan han opspore dem og få talt ud med Albie? Og kan han redde sit ægteskab ved at bringe sønnen hjem til hjemmet uden for Reading?

Historien veksler mellem dannelsesrejsen og tilbageblik på Connies og Douglas’ forhold. Tonen er humoristisk, men lige under overfladen mærker man smerten over det mulige tab af Connie og en tydelig frustration over at hænge fast i en rolle som træmand, mens afstanden til sønnen vokser. Douglas har mere brug for en ny start, end han selv aner, og en eventyrlig rejse gennem Europa er måske det han har brug for.

David Nicholls’ roman er en velskrevet feel-good historie, og som i alle gode romantiske komedier er der ægte følelser på spil. Persontegningen er nuanceret og realistisk, og selvom et ægteskab mellem en videnskabsmand og en kunstner har stort klichépotentiale, så opleves de netop ikke som skabeloner. Rejsen blev lidt lang til sidst, men det er detaljer. Jeg læste historien med stor fornøjelse. ”Os” er et perfekt alternativ til 4 bryllupper og en begravelse en kold efterårsaften.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s