Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Apulejus: Det gyldne æsel

Gavtyvehistorier med morale

Det gyldne æsel – der egentlig hed metamorfoser – er den eneste roman fra antikken, der er overleveret i sin helhed, og med sin blanding af gavtyvehistorier, barokke indfald og mytologi forstår man godt, at den har fastholdt sin popularitet så længe.

Apulejus: Det gyldne æsel - forside

Hovedpersonen, der hedder Lucius ligesom forfatteren, rejser rundt i de græske provinser af Romerriget. Under et ophold hos en af hans fars venner, Milo, indleder han et forhold til tjenestepigen Fotis, der både er god i sengen og kender et og andet til heksekunster. Lucius vil være en fugl og svæve under himlen, men han får fat i den forkerte salve og bliver i stedet forvandlet til et æsel. Da huset samtidig bliver overfaldet af røvere, går han en trang og hård tid i møde som foragtet lastdyr. Men han bliver også en ufrivillig deltager i mange spændende eventyr, og som æsel får han lov til at høre ting, som han aldrig ville have haft adgang til som menneske.

Romanen er i virkeligheden en række gode historier – bl.a. fortællingen om Amor og Psyke, der ofte er udkommet selvstændigt – bundet sammen af en løs ramme. Typisk fortælles historierne af de mennesker, som Lucius møder på sin vej, og flere gange har man på fornemmelsen, at den ydre handling mest er lagt an på, at føre ham hen til en ny person med en interessant fortælling. På den måde virker bogen mere som en forløber for dekameron end som en moderne roman.

På den anden side er der også en klar hjemme-ude-hjemme struktur. Lucius starter som menneske, og til slut finder han hjem i mere end en forstand. Det er nemlig gennem Isis-kultuen, at han endelig får de rosenblade, der kan forvandle ham tilbage til menneskeform, og det er gennem de efterfølgende indvielser, at han falder til ro. Isis-kapitlet er utvivlsomt vældig interessant for religionshistorikere, og beskrivelsen af omvendelsen og den religiøse vækkelse har sikkert også været med til at sikre overleveringen af manuskriptet gennem middelalderen, men som litteratur betragtet er det ret kedsommeligt. Den legende og uhøjtidelige stemning afløses af noget, som åbenlyst har været en alvorlig sag for forfatteren.

Den danske udgave er oversat af Otto Gelsted og illustreret med træsnit af Axel Salto. Særligt oversættelsen er det værd at hæfte sig ved, for selvom det stadig er en stor hjælp at have et vist kendskab til antik mytologi, så er der ikke noget i sproget, der gør bogen svært tilgængelig. Det gyldne æsel føles stadig frisk, og det er ganske godt gået af en roman med snart 2000 år på bagen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s