Politik og samfund · Anmeldelser

Niels Ploug (red): Social arv og social ulighed, 2. udg.

Små skridt på stedet i kampen for lighed

Der findes næppe noget parti, kommune eller forvaltning, der ikke arbejder med negativ social arv på en eller anden måde. Og der findes næppe mennesker, som ikke mener, at alle børn og unge principielt bør have de samme muligheder for et godt og tilfredsstillende liv i dagens Danmark. Alligevel lever den sociale ulighed i bedste velgående, og forskellene overføres fra generation til generation. Hvad er det for mekanismer, der kommer i vejen for vores intentioner? Og hvorfor er de så svære at gøre noget ved? De spørgsmål tages op i denne bog.

Niels Ploug (red): Social arv og social ulighed - forside

Niels Ploug er direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, så det kan ikke overraske, at tal, tabeller og grafer står hans hjerte nær. Men han er også en god formidler og en engageret forsker. Det mærker man i indledningen, hvor han redegør for diskussionen fra 1960’erne og frem, og i det første kapitel, hvor han giver et overblik over den aktuelle ulighed i livschancer i det danske samfund.

Her ligger en vigtig diskussion, som i virkeligheden godt kunne have fortjent lidt mere opmærksomhed: Giver det overhovedet mening at tale om social arv som begreb? Som det flere gange påpeges, så handler det ikke om, at ulighed nedarves i biologisk forstand, og det er på mange måder næsten umuligt at forudsige på individniveau, hvordan et kommende liv vil forme sig. Det handler om sandsynligheder og risikofaktorer. Et barn af en psykisk syg enlig mor uden uddannelse kan godt blive overlæge. Det er bare meget, meget mindre sandsynligt end for et barn af en overlæge. Begrebet ’social arv’ findes ikke på engelsk. Her tales der f.eks. om ”intergenerational transmission”, og måske er den megen danske brug af ’social arv’ i virkeligheden med til at fastholde problemet, fordi det ændrer vores syn på og forventninger til børn og unge med forskellige familiebaggrund.

Når alle nu er enige om, at negativ social arv er et problem, og at den danske velfærdsstat stiller nogenlunde ensartet service til rådighed for alle grupper i samfundet, hvordan kan det så være, at forskellene i livschancer stadig er så forskellige? En mulighed er forældreinvesteringer, som Anders Hjort Trolle og Asta Breinholt undersøger. Selve begrebet er selvfølgelig omstridt, lige fra Gary Beckers målrationelle økonomiske teorier til Pierre Bourdieus habitusbegreb. Men det lykkes dem at påvise, at forældreinvesteringer i form af f.eks. højtlæsning og stimulering af børnene faktisk giver sig udslag i stærkere sociale og faglige kompetencer – og at graden af forældreinvesteringer i høj grad er socialt bestemt.

James Heckman og heckmannkurven, der viser at afkastet af investeringer i børn er større, jo tidligere de sættes ind, fylder meget i disse års sociale debat. Som Bente Jensen diskuterer, så er det ikke helt ligetil at overføre hans teorier til danske dagtilbud. Når alle børn allerede indgår i et universalistisk tilbud (børnehaver), gælder det så stadigvæk, at der er klare gevinster ved en yderligere investering i dagtilbud? Resultaterne af HPA og VIDA programmerne er ikke entydige. Meget afhænger af generelle ressourcer og den lokale ledelse, nogle indsatser gør en forskel for de næstsvageste men ikke de mest udsatte osv. Helt generelt er bedre dagtilbud til gavn for alle børn – men det ændrer ikke nødvendigvis på chanceulighed og afstanden mellem forskellige sociale grupper.

De fleste interventioner i dagtilbud er strukturelle – dvs. de har fokuseret på at styrke tilbuddet generelt i stedet for at være målrettet udsatte børn. Der er en interessant parallel til unge uden uddannelse, hvor Ulla Højmark Jensen skelner mellem en aktørtilgang (det er den enkelte unge, der mangler noget, og derfor sættes der ind med mentorer eller lektiehjælp) og en strukturtilgang (problemet er et uddannelsessystem, som ikke alle kan profitere af, og derfor skal det justeres). I praksis arbejdes der selvfølgelig med begge tilgange, og det afspejler godt, at de unge uden uddannelse er en kompleks gruppe, hvor man også ser den omvendte udgave af, at social arv ikke er deterministisk. En stor del af de unge, måske en fjerdedel, har så gode faglige forudsætninger og så stabil en familiebaggrund, at de slet ikke burde være i farezonen, men ligesom der er mange veje ud af en socialt udsat situation, så er der også mange veje til at stå uden en uddannelse. Så der findes næppe ét svar på, hvordan de kan hjælpes videre.

De mest udsatte børn og unge er de anbragte. De fleste kommer fra udsatte familier med adskillige risikofaktorer, og som Anne-Dorthe Hestbæk og Sofie Henze-Petersen viser, så er anbringelsen – selvom den er nødvendig – i sig selv en traumatiserende begivenhed, der øger graden af udsathed. Forfatterne gør en del ud af nyere svensk forskning, som påviser, at en af udfordringerne for de anbragtes livschancer er systemets lave forventninger til deres muligheder i skolen og livet generelt. Det risikerer at blive en selvopfyldende profeti. Betydningen af forskellige forventninger til børn med forskellige baggrunde viser sig også andre steder.

Bogen lukker med et kapitel af Morten Grønbæk om ulighed i sundhed, og det er noget nær deprimerende. Uligheden starter allerede ved undfangelsen, og så vokser den stort set gennem hele livet. Uligheden i levealder er konstant vokset gennem de sidste 30 år, og en af forklaringerne er, at kampagner inden for KRAM-faktorerne først og fremmest har været til gavn for de velhavende og veluddannede.

Social arv og social ulighed er en fin introduktion til et problem, som kommer til at optage os mange år endnu. Som alle andre antologier lider den under, at forfatterne har forskellige udgangspunkter, men i forhold til så kompleks en problemstilling, gør det i virkeligheden ikke noget. Alle kapitlerne er forskningsformidling på højt niveau, og hvis vi skal gøre mere ved et så komplekst problem som social arv, så er det helt afgørende, at vi ikke reducerer det til noget, der kan løses med et enkelt greb.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s