Anmeldelser · Fra den vide verden

Haruki Murakami: Norwegian Wood

Erindring om en melankolsk ungdom

Murakami er kendt for sin magiske realisme, hvor der lige under overfladen er mærkelige og uforklarlige ting på spil. Den blanding var jeg begejstret for i Trækopfuglens krønike og Kafka på stranden, og selvom han her skræller de magiske lag af, så hovedpersonerne træder frem i al deres menneskelighed og sårbarhed, så var det stadig en stor læseoplevelse.

Haruki Murakami: Norwegian Wood - forside

Romanen åbner med en scene, der giver mindelser om Proust: Den midaldrende Watanabe er på vej til Hamborg, da højtaleren pludselig spiller Norwegian Wood. Helt uforberedt sendes han tilbage til sin ungdom, og resten af romanen er historien om, hvad han oplevede som ung universitetsstuderende i Tokyo.

Året inden havde hans bedste ven Kizuki begået selvmord, og det var ikke mindst derfor, at han hurtigst muligt var startet på studierne, selvom teatervidenskab egentlig ikke interesserede ham. Da han tilfældigt støder ind i Kizukis kæreste Naoko, bliver han konfronteret med voldsomme følelser. De tre havde tilbragt masser af tid sammen, så det er logisk, at Watanabe og Naoko har meget at tale om, men det stopper ikke der. Watanabe forelsker sig i Naoko, men Kizuki, for evigt dømt til at være 17 i deres erindringer, og hans lokkende dødsdrift står hele tiden i vejen.

Da Naoko får endnu et nervesammenbrud og flytter ind på en institution oppe i bjergene, hvor isolation, sund kost og hårdt fysisk arbejde er de vigtigste elementer i terapien, venter han tålmodigt på, at hun skal blive rask. Men han møder også den ligefremme og udadvendte Midori, der på mange måder er Naokos modsætning. I lang tid er de bare venner, for hun har allerede en kæreste – som hun dog aldrig siger noget pænt om. Da hun mister sin far, prøver hun at komme tættere på ham, men han er så optaget af Naoko, at han længe overser det.

Norwegian Wood er en melankolsk historie om unge mennesker, der får døden alt for tæt på alt for tidligt, men det er også en fortælling om, hvor smerteligt det er endnu engang at miste sine kære til glemslen. Watanabe er usædvanligt afbalanceret og eftertænksom, og han kan virke underligt uberørt af alt det, der foregår omkring ham. I virkeligheden gør han sit yderste for at være en stabiliserende modvægt til alt det kaos, der er i Naokos liv. Det er mere end han kan klare.

”I forårsmørket lignede kirsebærblomsterne hud, der var bristet over betændt kød. Haven var gennemsyret af søde, tunge stank af kød i forrådnelse. Jeg tænkte på Naokos krop. Naokos smukke krop lå udstrakt foran mig i mørket, og myriader af knopper brød gennem hendes hud, grønne og dirrende i den næsten umærkelige brise. Hvordan kunne så smuk en krop være så syg? Hvorfor kunne de ikke lade hende være?” (s. 269)

Selvom det magiske lag er skrællet af personerne og handlingen her, så er figurerne lige så specielle som i Murakamis øvrige bøger. De elsker af lytte til musik, tale åbenhjertigt og filosofere over tilværelsens mærkværdigheder, og som læser bliver man trukket ind i deres verden. Det er både underholdende og tankevækkende.

4½

Advertisements

2 thoughts on “Haruki Murakami: Norwegian Wood

  1. Norwegian Wood er ikke min favorit-Murakami – det er derimod stadig 1Q84, som var den første jeg læste. Jeg har endnu ikke læst noget af Murakami, der overgår den. Måske er der bare noget med førstegangsoplevelser? Eller måske er det fordi jeg havde influenza og høj feber, mens jeg læste den 😉 Trækopfuglens krønike startede godt, men jeg var voldsomt skuffet over slutningen, og alle de mange løse ender, der ikke blev bundet. Kafka på stranden har jeg endnu til gode. Du skal være velkommen til at kigge forbi min blog og få inspiration, hvis du vil læse mere fra “Den vide verden”.

  2. Jeg kigger gerne forbi din blog – Jorden Rundt på 100 Bøger et et sjovt koncept.

    Min favorit-Murakami er nog stadig Trækopfuglens krønike, for selvom den er vildt underlig og har mange læse ender, så har den også elementer at stor skønhed. (Og det var MIN første Murakami, og det kan jo også spille ind.) Jeg har ikke læst IQ84 endnu, men den vil jeg glæde mig til.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s