Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker

Moderne svensk trekantsdrama

Den unge Samuel er død, og nu interviewer en forfatter hans venner og pårørende for at finde ud af, om det var selvmord eller en ulykke, da han bragede ind i et træ i sin mormors gamle Opel Kadet. Bogen igennem hører vi stemmerne på skift med vennen Vandad og ekskæresten Laide som de mest fremtrædende. Stemmerne er så tydelige og taler så direkte til læseren, at man næsten glemmer, at de er arrangeret af forfatteren som måske, måske ikke har noget tilfælles med Jonas Khemiri.

Jonas Hassen Khemiri: Alt det jeg ikke husker - forside

Samuel og Vandad er begge to enspændere, da de støder ind i hinanden til en fest og bliver venner. Samuel er ung og har en meget umiddelbar tilgang til omverdenen, og det tiltaler Vandad, der er et stort brød og egentlig ikke tilfreds med at levere muskler til vennen Hamzas brutale inkassoforretning. Faktisk bliver Samuel Vandads billet ud af det sorte lånemarked. I stedet bliver han flyttemand, de hænger ud sammen og inden længe deler de også lejlighed. Vandad understreger igen og igen, at de er som brødre, der deler alt og ikke går op i smålige hensyn til dit og mit.

På det tidspunkt møder Samuel Laide, som han bliver voldsomt forelsket i. Han arbejder på Migrationsværket som almindelig papirskubber, mens hun arbejder som tolk og bl.a. hjælper kvinder, der ikke kan søge hjælp, fordi de er familiesammenførte og derfor risikerer udvisning, hvis de lader sig skille fra voldelige mænd. Laide er også stærkt politisk engageret, og Samuel kommer ind i en helt anden verden, da han endelig får hende overbevist om, at de skal være sammen.

Vandad og Laide er som ild og vand, og inden længe er Samuel fanget i et trekantsdrama, som han umuligt kan vinde. Han kan ikke være nede-på-jorden øldrikkende med Vandad uden at blive kritiseret af Laide, og han kan ikke være sammen med hende uden at vække Vandads jalousi. De er også bogens primære fortællere, så som læser er det ikke svært at sætte sig i Samuels sted og føle, hvordan han bliver trukket i hver sin retning af dem. Snart hører han ikke til nogen af stederne, og han mister den umiddelbarhed, som de begge blev tiltrukket af i første omgang.

Oven i det har Samuel en dement mormor, som han også skal passe på, og i baggrunden svæver hans gamle veninde Panteren rundt. Det ser næsten ikke ud til at kunne blive værre, da han får den i princippet udmærkede idé at bruge mormorens gamle hus som tilflugtssted for de kvinder, som Laide prøver at hjælpe. Det viser sig dog hurtigt, at det kun i princippet var en god idé.

Romanen fik den svenske August-pris i 2015, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Khemiri skriver om integration, om at vokse op i det moderne Stockholm, og han kombinerer det med en elegant fortælleteknik, et interessant trekantsdrama og et spændende plot. Jeg var ganske enkelt spændt på, hvordan det hele skulle ende. Men jeg er ikke sikker på, at bogen vil vise sig langtidsholdbar. Jeg følte nemlig også at jeg blev ført igennem en konstruktion, som nok var flot udført, men hvor jeg aldrig helt glemte, at det var en konstruktion.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s