Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Maria Edgeworth: Ormond

En gentleman bliver til

Gentlemanen er idealet i masser af engelsk litteratur, men hvad skal der egentlig til for at forme et ungt menneske, så adgangen til privilegier ikke bliver en kilde til dårlig moral? Det undersøger irske Maria Edgeworth i denne klassiske dannelsesroman fra 1817.

Maria Edgeworth: Ormond - forside

Harry Ormond kommer som dreng i pleje hos sir Ulick O’Shane, og det er ikke den bedste løsning for ham. Ulick er ganske vist en gentleman, der er vant til at bevæge sig på de bonede gulve, men han er uden et fast moralsk kompas, og hans søn Marcus er i endnu højere grad dårligt selskab. Det er derfor en stor fordel, at Harry bliver sendt i eksil hos Ulicks bror Cornell på The Black Islands. Her er manererne ikke er så finpudsede, men han møder ægte kærlighed og moralsk integritet. Den bliver kun styrket af venskabet med Lady Annaly, der anbefaler ham gode bøger, og siden med den retlinede præst Dr Cambray.

Romanens mest renfærdige personer genkender potentialet i Ormond, men han skal forme sin karakter for at udvikle det. Og så skal han selvfølgelig have en passende formue, men i en 1800-talsroman er det aldrig et problem at lade tilsyneladende forsvundne slægtninge dukke op igen i form af en solid arv, og selvom den typisk er optjent gennem handel og hårdt arbejde, så kan den sætte hovedpersonen fri til at leve et renfærdigt liv og uden at bruge for meget tid på forretninger.

For en ung mand med penge er der selvfølgelig masser af rygklappere og fristelser på hans vej, og selvom han har gode hjælpere, så er det i sidste ende op til Ormond selv at vælge den rette sti og finde vejen til den udkårne, der selvfølgelig også skal være både smuk og formet af det bedste moralske materiale.

Det lyder lidt skematisk, og sådan er det også at læse bogen. Der er masser af drama – Harry kommer f.eks. til at skyde en mand, deltage i en duel, lede efter strandrøvere efter et forlis og meget andet – og selvfølgelig bliver han også fristet af både kvinder, spil og det overfladiske liv blandt den storfestende overklasse i Paris. Jeg blev bestemt rørt af enkelte kapitler og scener, men desværre er den moralske udlægning fra forfatteren aldrig langt væk, og der blev taget for mange genveje og ”tilfældigheder” for at få plottet til at gå op.

2

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s