Anmeldelser · Butleren i biblioteket · Europæiske perler · Uncategorized

Ferdinand von Schirach: Skyld

Krimier i kortform

Krimier er der masser af, men kriminoveller er ikke så udbredte. Der er selvfølgelig undtagelser – de fleste Sherlock Holmes historier er noveller og Dan Turell kom omkring genren i Mord på møntvaskeriet – men er man til litterære forbrydelser er de 300 sider normen. Ferdinand von Schirach er bevis på, at for nogle forfattere er den korte form så afgjort den bedste. I Der Fall Collini bliver det hele lidt for langtrukkent og banalt, men historierne i Skyld står knivskarpt. Her er 15 fortællinger på 150 sider, og i de fleste ser træder personer og historier klart frem.

Ferdinand von Schirach: Skyld - forside

Udadtil er det kun fortælleren / forsvarsadvokaten – von Schirach selv – der binder historierne sammen, men lige under overfladen er det spørgsmålet om skyld, der står i centrum. Skyld er både skyld i juridisk og i moralsk forstand, og bogen gør det klart, at det ikke er det samme. De mænd, der voldtager en ung pige, handler selvfølgelig moralsk forkasteligt, men hvad gør man, når de alle sammen er juridisk uskyldige, fordi intet beviser den enkeltes ansvar? Og omvendt: Den kvinde, der myrder sin sadistiske mand er selvfølgelig skyldig i lovens øjne, men er det også moralsk at straffe hende?

Som læser sidder man tilbage med den slags spørgsmål, men det gør jo ikke bogen til litteratur. Heldigvis er von Schirach også en dygtig fortæller, der med ganske få sætninger kan ridse en situation og en karakter op, og han mestrer den overraskende vending, der gør, at historien alligevel udvikler sig i en anden retning, end man havde forestillet sig. Måske kommer døden helt uventet, og måske i virkeligheden som en befrielse for læseren, der frygter noget værre. Måske dukker en gammel synd fra fortiden op med sit krav om forsinket retfærdighed.

Mere skal ikke røbes om handlingen i de enkelte historier. De skal læses, både for deres litterære kvaliteter og for deres elementære spænding.

4

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s