Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Isabel Kreitz: Rohrkrepierer

Opvækst i efterkrigstidens Hamborg

Den tyske graphic novel scene er blevet stærk med Carlsen som det store og dominerende forlag. Et af de interessante navne er Isabel Kreitz, som tidligere har lavet en flot fortælling om Richard Sorge, Stalins spion i Tokyo, og nu har jeg så læst hendes nyeste værk. Det er en gendigtning af Konrad Lorenz’ selvbiografiske roman Rohrkrepierer, der handler om en gruppe drenges opvækst i St. Pauli efter anden verdenskrig.

Isabel Kreitz: Rohrkrepierer - forside

Kalle bor med sin mor og mormor, og når han ikke er i skole driver han rundt sammen med Uwe og de andre drenge fra gaden. Det er en verden domineret af kvinder, fordi så mange mænd er døde eller savnede. Områdets læge er f.eks. stærkt eftertragtet, også af Kalles mor, der ellers gør hvad hun kan for at holde familien flydende med lidt sortbørshandel. Så en dag kommer der brev: Faderen Ludwig er i live og vender hjem, men efter de mange års adskillelse, er det ikke nemt at få familielivet op at stå igen.

Kalles historie er helt almindelig. Masser af børn vokser op i splittede familier, men der er noget livsbekræftende og ærligt i deres tilgang til livet. De snakker ugenert om deres tab, og selvom de både kan komme galt afsted med gadens skumle typer og ved at kravle rundt i kvarterets ruiner, der kan falde sammen og gemme på ikke-detonerede bomber, så klarer de sig ret godt.

Rohrkrepierer - sideeksempel

Kalle navigerer gennem familielivets udfordringer – det hele går noget nemmere, da faderen beslutter sig for at sejle på langfart – og da han rammer puberteten møder han tilværelsens almindelige udfordringer: Piger, uddannelse og bylivet. Det hele blandes grundigt sammen på en udflugt til et dansested, hvor han møder den dejlige Anna.

Rohrkrepierer - sideeksempel

Tilværelsen er åbenlyst ikke en tragedie, og deri ligger en væsentlig pointe. Selvom efterkrigstidens børn og unge selvfølgelig var præget af krigens rædsler, så er det i høj grad denne generation, der har været med til at tegne efterkrigstidens Tyskland. Isabel Kreitz tegner i en blød, realistisk stil, og man fornemmer tydeligt, at hun her er på hjemmebane. Der er simpelthen en detaljerigdom og en variation i gadebillederne, der gør historien troværdig og suger læseren ind.

Rohrkrepierer er fin barndomsskildring og et spændende tidsbillede, men den savner måske den ekstraordinære historie eller det stærke plot, der kunne løfte den til et storværk.

3½

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s