Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Marguerite Duras: Elskeren

Flugt fra familien eller møde med kærligheden?
Duras voksede op i Vietnam før anden verdenskrig, da området stadig var fransk koloni. Det var dengang ingen betvivlede de hvide europæeres overlegenhed, også selvom de – som Duras’ egen familie – var ved at gå i hundene på grund af dårlige investeringer og uheld. Hudfarven og det franske statsborgerskab kunne til enhver tid trumfe de indfødtes fortjenester.
Marguerite Duras: Elseren - forside
Oplevelserne i barndommen går som en strøm gennem Duras’ forfatterskab, og i denne bog fra 1984 fokuserer hun på den affære hun som 15-årig havde med en rig kinesisk forretningsmand i Shanghai. Hun møder ham på vej tilbage fra moderen til den kostskole, hvor hun går. Hun er ung og uskyldig, men hun er også fuldt bevidst om, hvad hun gør, og hvordan hun skal vække og reagere på hans begær.
”Den lille i filthatten står i flodens mudrede lys, alene på færgens bro, støttet til rælingen. Herrehatten farver hele scenen rosa. Det er den eneste farve. I flodens disede sol, hedens sol, har bredderne fortonet sig, floden synes at mødes med horisonten.” (s. 20-21)
Det er sådan hun stiller sig op ved rælingen for at fange den unge, men dog stadig tolv år ældre, mands opmærksomhed. Hun er desperat efter at komme væk fra sin dysfunktionelle familie, hvor faderen er død, økonomien er elendig, og hvor storebroren kaster sin mørke skygge ind over familien. Muligheden for vold ligger lige under overfladen, udueligheden i studier og forretninger er total, faktisk er det kun spillet han har passion for. Alligevel elsker moderen ham højere end alle andre.
Romanen er historien om den unge piges forhold til den ældre kinesiske mand – en skandale, der for evigt vil ødelægge hendes ry i kolonien – men det er også historien om en familie, som stadig sætter sig spor i fortællerens liv 50 år efter. I bogens første afsnit konstateres det, at fortællerens ansigt er blevet gammelt før tid, faktisk allerede før hun er blevet tyve. Er det affæren, der sætter sine spor? Eller er den bare en del af en desperat situation, som langsomt gør det helt umuligt for hende at blive, hvor hun er? Selvom selve forholdet er skandaløst og for pigen et middel til at opnå noget, så er kærligheden og det seksuelle begær også ægte.
”Jeg så det han gjorde ved mig, hvordan han brugte mig, og jeg havde aldrig troet, at man kunne gøre det på dén måde, han gik længere end min forhåbning, i overensstemmelse med min krops væsen. Således var jeg blevet hans barn. Også for mig var han blevet noget andet. Jeg begyndte at opdage den ubeskrivelige blødhed ved hans hus, hans køn, hinsides ham selv.” (s. 91-92)
Duras skriver på en gang lidenskabeligt og melankolsk, pirrende og skrækindjagende, og hun er som sit unge jeg både reflekteret og uhjælpeligt fanget i en kompliceret livssituation. Konstant veksler hun mellem erindringerne om forholdet, andre episoder fra opvæksten og senere refleksioner over familierelationerne. Det er en fascinerende bog, som nok er hurtigt læst, men som også er svær at slippe igen.
4
Advertisements

One thought on “Marguerite Duras: Elskeren

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s