Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Linn Ullmann: De urolige

Berømte forældre og poetiske erindringer

Man skal ikke altid lade sig forføre af forfatterens egen udlægning af, hvordan en roman er blevet til. Linn Ullmann, der er datter af Ingmar Bergman og Liv Ullmann, planlagde i faderens sidste leveår et bogprojekt med ham, men det blev aldrig rigtig til noget. Syv interviews nåede de at lave, men på det tidspunkt var han allerede svækket af sygdom og alderdom, så det er ikke her, Ullmann har fundet brændstoffet til sin bog. Det kommer snarere fra bearbejdningen af den sorg, som tabet af faderen fører til.

Linn Ullmann: De urolige - forside

Liv Ullmann var kæreste med Bergman mellem kone nummer 4 og 5. Linn blev født i 1966, og boede de første år af sit liv på Hammars, hvor Bergman netop havde bygget det hus, der skulle blive hans faste sommerresidens og også der, hvor han til sidst trækker sig tilbage for at leve de sidste år af sit liv. Da forældrene går fra hinanden følger Linn med moderen, men efter et par år genoptager hun livet på Hammars, hvor hun tilbringer en måned hver sommer. Her angler hun efter faderens opmærksomhed, og hun får den også i små doser – der skal jo arbejdes, den protestantiske arbejdsetik var et stærkt træk hos Bergman – og hun skildrer dem indfølt.

”Ingenting forandrede sig på Hammars. Eller, forandringerne skete så gradvist at man ikke mærkede dem, og meget længe – lige til faren kom sytten minutter for sent uden overhovedet selv at lægge mærke til det, og på den måde annoncerede at nu var det slut – levede pigen med følelsen af at sådan som det er lige nu, sådan har det altid været. Orden og punktlighed. Stolene stod der hvor de altid havde stået. Billederne hang der hvor de altid havde hængt.” (S. 28)

Bogen bliver en selvbiografisk fortælling om opvæksten og livet mellem de to berømte forældre. På den ene side er der den tilsyneladende ro og uforanderlighed med faderen på Hammars, på den anden side er der de konstante flytninger med moderen, frem og tilbage mellem Norge og USA, og de mange mænd i hendes liv. Der er en skrøbelighed og en uro i moderen, som måske ikke opleves så meget hos Bergman, men som stadig er en central del af hans liv. Det bemærkes et sted, at de er børn, som nægter at blive voksne.

Alligevel er det ikke en fortælling om en dårlig barndom. Det er heller ikke en selvbiografi, men mere en poetisk fremstilling af et almindeligt liv med berømte forældre. Den pointe understreges af de relativt lange udskrifter fra interviewene med faderen, der ikke bliver et vidnesbyrd om den geniale kunstner, men snarere en understregning af, hvordan alderdommen før eller siden rammer os alle. Jeg har set anmeldelser, som ikke kan se formålet med citaterne, men jeg synes faktisk, at de giver god mening, fordi de afrunder forholdet til faderen, som hun jo netop elskede, fordi han var hendes far.

De stærke selvbiografiske elementer har selvfølgelig betydet endnu en runde om autofiktionen som genre. Det er en diskussion, som hurtigt kan fratage en troen på, at litteraturkritik og litteraturteori overhovedet er værd at beskæftige sig med, men Linn Ullmann skriver noget klogt om hendes metode, som er værd at citere:

”For at skrive om virkelige personer, som forældre, børn, kærester, venner, fjender, onkler, brødre eller tilfældige forbipasserende, er det nødvendigt at gøre dem fiktive. Jeg tror at det er den eneste måde at blæse liv i dem på. At huske er at se sig omkring, igen og igen, lige forbavset hver gang.” (s. 285)

De urolige er skrevet i et poetisk sprog med en klar fornemmelse for de detaljer og episoder, der giver fortællingen om en familie liv. Selvfølgelig er det lidt sjovere, fordi man kender forældrene, men først og fremmest er det en roman om at være barn og vokse op, om at blive set og elsket af sine forældre, og om selv at blive voksen med forældre, der bliver gamle, og en barndom, der skal mindes.

4

Reklamer

2 thoughts on “Linn Ullmann: De urolige

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s