Anmeldelser · Europæiske perler

Diego Marani: Ny finsk grammatik

En nordisk odyssé

En dag i 1944 bliver en mand fundet på havnen i Trieste. Han er blevet overfaldet og svæver mellem liv og død, da han kommer om bord på det tyske hospitalsskib Tübingen. Han har finsk marineuniform på med navnet Sampo Karjalainen i kraven, og eftersom hele hans hukommelse tilsyneladende er slettet af slagene, er det nærliggende at tro, at det er hans navn. Det er det i hvert fald for doktor Friari, der selv er fra Finland, og selvom han blev tvunget til at flygte efter borgerkrigen, længes han stadig efter fædrelandet.

Diego Marani: Ny finsk grammatik - forside

Når man har glemt alle ord og alle minder, kan det ene sprog være lige så godt som det andet, og inden længe er Friari i fuld gang med at lære Sampo finsk. Det går kun langsomt fremad, men der er lagt en grund, inden skibet skal sejle sydpå, og Friari får organiseret hans hjemtur til Helsinki. Håbet er, at de vante omgivelser, lyden af sproget og gerne også en kvindes kærlighed, kan vække den forsvundne personlighed til live igen.

Så nemt viser det sig ikke at være. Problemet er, at Sampo Karjalainen er et meget almindeligt navn og derfor umuligt at spore, og i stedet for at blive modtaget af en fremtrædende neurolog på militærhospitalet, må Sampo klare sig med en seng og intensive finskkurser med pastor Koskela tilsat store doser brændevin og national patos hentet i Kalevala. Selvom hans finsk bliver bedre som månederne går, og selvom han efterhånden kommer i kontakt med både journalister og den smukke sygeplejerske Ilma, så mangler gennembruddet til den forsvundne identitet stadig.

Historien fortælles delvis af doktor Friari og delvis af Sampo selv. Efter krigen har Friari fundet hans notater, nogle hæfter med grammatikøvelser og andre spor, som tilsammen fortæller historien om hans ophold i Helsinki. Det virker fuldkommen urealistisk, at Sampo, der var berøvet ikke bare det finske sprog men sprog i det hele taget, skulle kunne skrive så smuk og kompleks en beretning, men hvis man er villig til at se bort fra denne usandsynlighed, så fungerer historien.

Det er også sjovt at læse en italiensk roman, som samtidig bliver en rejsefortælling om det mærkelige og eksotiske nord. Hvor mange gange har vi ikke læst om nordeuropæere, der rejste sydpå for at finde lidenskab og autencitet? Her bliver den idé vendt på hovedet, og resultatet er både underholdende og interessant. Som mennesker har vi desperat behov for at være nogen og høre til et sted, og det er dette eksistentielle behov, Sampo håber at få opfyldt.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s