Anmeldelser · Kunst og kultur

Peter Heiberg og Flemming Skude: Arkitekten Ejnar Ørnsholt – liv og værk

Fremragende gennemgang af Nakskov-arkitekt nummer 1

Nakskov fejrer købstadsjubilæum i år, og det er blevet markeret med en række begivenheder, men også med en række blivende tiltag. Et af de bedste og vigtigste er dette værk om Ejnar Ørnsholt, der med flere hundrede bygninger satte sit præg på Nakskov i første halvdel af 1900-tallet, da den for alvor udviklede sig fra klassisk købstad til moderne industriby.

Peter Heiberg og Flemming Skude: Arkitekten Ejnar Ørnsholt

Bogen har den passende undertitel ”liv og værk”. Peter Heiberg har skrevet den første del, der fokuserer på Ørnsholts liv. Han blev født i Århus i en ambitiøs militærfamilie med en større børneflok, hvor han tidligt fik interesse for tegning. Efter en uddannelse som murer kom han på Arkitektskolen i København, hvor han opbyggede et solidt netværk. Hans opgavevalg tyder på, at han tidligt havde øjnene rettet mod en karriere som arkitekt i en by i provinsen. Det gik i opfyldelse, da kongelig bygningsinspektør Johannes Magdahl Nielsen sendte ham til Nakskov som ansvarlig for opførelsen af den nye toldbod ved havnen. Det var et flerårigt projekt, som gav Ørnsholt mulighed for at etablere sig.

Den moderne Sønderport på hjørnet af Nygade og Søndergade

Ejnar Ørnsholt var et originalt og åndeligt engageret menneske, der gik sine egne veje. Han blev tidligt optaget af georgismen og var med til at stifte Retsforbundet, og religiøst var den traditionelle folkekirke heller ikke noget for ham. Han var optaget af teosofien og var aktivt medlem af den frie katolske kirke, som han byggede Besantgården til ved Maglehøj Stand. Fra barndommen var han også en ivrig vandrer, og når jeg skriver ivrig, så mener jeg ivrig: Vandreture til og rundt i Sydeuropa var ikke usædvanlige, og det skaffede ham ekstra opmærksomhed.

Nakskov Banegård – nyklassicistisk hovedværk

Flemming Skude tager sig af værket – altså Ørnsholts arkitektoniske betydning. Ørnsholts mest aktive periode fra 1920-50 var præget af dansk arkitekturs brydninger mellem nyklassicisme og modernisme. Han arbejdede inden for begge traditioner, men hans hjerte lå især i det gode håndværk, og funkisvillaerne var nok mest af alt et udtryk for, at han var fleksibel nok til at give kunderne, hvad de efterspurgte. Hans mest markante værker i Nakskov er nok de tre runde hjørner på Nygade, banegården, der er en klassiker inden for dansk nyklassicisme, og de mange beboelsesejendomme fra villaerne på Svingelsvej til kædehusene på Ole Kirks Allé. Hovedparten er murstenshuse med sadeltag, som umiddelbart ser simple ud, men som sikres individuel karakter med farver, murstensudsmykning og bånd.

Kædehusene på begge sider af Ole Kirks Allé er kåret til Danmarks smukkeste almene boliger

I praksis er der store overlap mellem de to kapitler, for det er svært at skrive Ørnsholts liv uden at berøre hans værk og omvendt. Det lever man gerne med, og som ikke-arkitekt er det en glimrende disposition af starte med Peter Heibergs del, for her får man en light-version af Ørnsholts arkitektoniske værk, som senere uddybes i Skudes analyse. Hele bogen er overdådigt udstyret med Ørnsholts akvareller, historiske fotografier af bygningerne og nutidige billeder af husene.

Bogen om Ørnsholt er relevant for alle, der har interesse i dansk arkitekturhistorie, og for alle med interesse i Lollands og Nakskov historie er den et must.

4

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s