Anmeldelser · Europæiske perler

Wolfgang Herrndorf: Sand

Mærkelig tysk thriller

Mine forventninger til Sand var store. For et par år siden læste jeg Tschick af samme forfatter, som er en helt vidunderlig ungdomsroman, og dette var den næste bog han udgav. Der leges igen med genrerne – Tschick var en slags roadmovie – for Sand er en thriller, der alligevel ikke vil være en thriller.

Wolfgang Herndorf: Sand

Sand foregår i 1972, samtidig med det palæstinensiske angreb på de olympiske lege i München. Og her har vi det første brud med konventionen, for der er ingen sammenhæng til begivenhederne der. I det hele taget er der masser af den slags drillerier: En politimand får en fornemmelse – uden at den er rigtig. En bundet mand får slidt en hånd fri – uden at det fører til mere.

Alligevel er det en thriller. Handlingen udspiller sig i Nordafrika, nærmere bestemt i den fiktive storby Targat, i oasen Tindirma og i ørkenen mellem de to. Bogen åbner med en massakre i det lille europæiske og stærkt venstreorienterede kollektiv i oasen og en mystisk mand ankommer for at sælge vigtige oplysninger om fremstilling af atomvåben, men handlingen kommer først for alvor i gang, da en mand vågner i en fabriksbygning ude i ørkenen. Det er nat, og han bløder fra baghovedet, men har i øvrigt ingen erindring om, hvad der er sket eller hvem han er. Snart er han på flugt, og ved en tankstation på vej ind til byen møder han den amerikanske kvinde Helen, der giver ham et lift og beslutter at hjælpe ham med hans søgen. Hun giver ham også navnet Carl efter navnet på det firma, der har lavet hans habit.

Romanen igennem følger vi Carls jagt på sin identitet og hans videre flugt, for at adskillige grupper er ude efter ham, bliver snart klart. En bortførelse og en brevkniv gennem hånden er jo tydelige indikationer. Han afsøger de sparsomme spor, der fører til meget lidt, og undervejs udsættes han for en næsten uendelig række af lidelser, mens fortvivlelsen bare vokser og vokser. Kan et menneske overhovedet udholde så meget? Og hvorfor bliver han bare ved og ved?

Sand både udfordrer og opfylder thrillerens konventioner, og Herrndorfs fantasi og sprogkunst fejler ikke noget. Alligevel bliver manglen på svar trukket lidt for langt ud, og jeg savnede også den helt unikke sprogtone og fortællerstemme, der var med til at gøre Tschick så uforglemmelig.

3

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s