Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Mike Barr og Brian Bolland: Camelot 3000

Middelaldermystik møder Inkalen

For et stykke tid siden fandt jeg en tegneserie, som jeg læste første del af i folkeskolen, men som jeg af en eller anden grund aldrig fik gjort færdig. Det var mest grundideen, jeg huskede: Kong Arthur genopstår som frelser i en fremtid truet af krig, og så sir Percival, der i modsætning til de øvrige riddere, genfødes i en vanskabt krop.

Kong Arthur vender tilbage - forside

De detaljer var rigtige nok, men historien er trods alt lidt mere kompliceret. I år 3000 er Jorden under angreb fra det ydre rum. Invasionen starter i England, hvor den unge arkæolog Tom Prentrice søger tilflugt under Glastonbury Tor. Her vækker han Kong Arthur, der trods sin lange søvn er klar til at gå i kamp – og det er heldigt, for rumvæsenerne er lige i hælene på Tom. Sammen begiver de sig videre til Stonehenge for at befri Merlin, og derefter genopføres det meste af legenden om Arthur og Camelot: Excalibur dukker op af søen og trækkes op af ambolten inden jagten på de syv riddere, der er blevet genfødt rundt om i verden, går i gang. Det sker med nogle twist: Sir Tristan genfødes som kvinde og sir Percival forvandles sammen med andre forbrydere til en Neo-Man – genetisk modificerede muskelbundter, der gør det hårde arbejde for politiet.

Det hele sker i en science fiction kontekst, der trækker på typiske 80’er forestillinger om fremtiden. De store landes ledere er, uanset om det er det demokratiske USA eller de kommunistiske diktaturer Sovjetunionen og Kina, reduceret til karikaturer, mens verdensregeringen i FN er svag. Der er for meget snak og spil for galleriet og alt for lidt handling, så den handlekraftige Arthur hyldes hurtigt som en frelser.

Morgan le Fays hævn - forside

Næppe er ridderne samlet om det nye runde bord, før tingene begynder at gå op i limningen. Det viser sig, at Morgan le Fay står bag det hele, og hendes intriger sætter snart sit præg på handlingen. Hun er allieret med sikkerhedschefen i FN, der som en anden Mordred håber at vippe Arthur af pinden, og hun fisker også i rørte vande hos ridderne. Tristan kan ikke forlige sig med at være kvinde, og det bliver kun værre, da hun har genfundet sin Isolde. Le Fay lokker med at forvandle hende tilbage…

Mest tragisk er den ubønhørlige genopførelse af trekantsdramaet mellem Arthur, Guinevere og sir Lancelot. Som i den oprindelige fortælling elsker hun begge de bemærkelsesværdige mænd, og kærligheden til den ene er stadig forkert – ikke mindst i Arthurs øjne. De andre er genfødte og kender den moderne verden, mens Arthur ”bare” er vågnet med sin oprindelige moral. Selvom Barr prøver at give ham følelser – særligt for Guinevere – så forbliver han seriens mest firkantede skikkelse, der fuld af bravado kaster sig ud i helterollen.

Ridderne af de runde bord sejrer - forside

I sidste bind nærmer det endelige opgør sig. Ridderne jagter den hellige gral, som le Fay også vil have fingrene i. Samtidig myrdes en række fremtrædende regeringsledere, og da Arthur anklages for at stå bag, er der ikke mange hjælpere tilbage, da ridderne endelig sætter kurs mod rumvæsenernes planet for at sætte en stopper for krigen.
Mere skal ikke røbes her, men Brian Bollands vildt flotte tegninger skal fremhæves. Hans stil er både naturalistisk og fantasifuld. Personerne tegnes i en ren og realistisk streg, men der er samtidig power bag, når han kaster sig over rumvæsener og magi. Fremtidsvisionen mindede mig som nævnt om andre fremstillinger fra 1980’erne, som f.eks. Moebius’ Anmeldelse af Inkalen og Frank Millers Dark Knight.

Camelot 3000 er stadig en fortryllende historie. Jeg har svært ved at forklare, hvorfor Arthur-mytologien er så fascinerende, men det er den altså, og Mike Barr gennemspiller temaet på en original og fængslende måde. Jeg er glad for, at jeg genfandt denne lille perle fra barndommen.

Reklamer

One thought on “Mike Barr og Brian Bolland: Camelot 3000

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s