Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Diaz Canales og Guarnido: Blacksad 1. Et sted i skyggerne

Noir-detektiv med katteøjne
Det fransk-spanske tegneserieprojekt (skaberne er spanske men serien udkommer først på fransk) Blacksad er placeret i en ubestemmelig storby, der har mindelser om Los Angeles på Raymond Chandlers tid. Blacksad er privatdetektiv, og historien starter lige på og hårdt. Kriminalinspektør Smirnov har kaldt ham ud til en villa for at identificere et lig, og det har han ingen problemer med. Det er nemlig hans gamle kæreste Natalia, en smuk og feteret filmstjerne.

Canales og Guardino - Blacksad 1 - forside

Blacksad får selvfølgelig besked på at holde snuden for sig selv og lige så selvfølgeligt går han i gang med at snuse omkring, mens han mindes de gode tider med den smukke men usikre Natalia. Jagten på sandheden fører ham ned af velkendte veje: Han snakker med hendes tidligere bodyguard, der også er professionel bokser i snuskede gymnastiksale, og han bliver konfronteret med nogle mystiske skikkelser, der gør, hvad de kan for at overbevise Blacksad om, at han skulle tage at finde noget andet at tage sig til.

Snart viser det sig, at manuskriptforfatteren på Natalias nye film også er forsvundet. Hvad foregår der egentlig? Og hvem er den mystiske bagmand, der tydeligvis ved for meget og trækker i trådene? Der går ikke længe, før Blacksad og Smirnov igen må mødes og indgå en usikker alliance.

Blacksad - indercover

Historien er typisk noir, og den er tegnet i typisk noir stil med snuskede barer og detektiver i trenchcoats. Bortset fra at alle personerne har dyrehoveder, som afspejler deres roller. Blacksad er f.eks. en kat og Smirnov er en (politi)hund, altså en schæfer. Det vænner man sig hurtigt til, og billedsiden er det bedste ved albummet. Historien er som sagt ikke videre original, men tegningerne er flotte og stemningsfulde.

3

Advertisements

One thought on “Diaz Canales og Guarnido: Blacksad 1. Et sted i skyggerne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s