Anmeldelser · Politik og samfund

Torben Beck Jørgensen: På sporet af en offentlig identitet

Forståelsesramme for den offentlige sektor

Torben Beck Jørgensens bog fra 2002 var en del af Magtudredningen, som Nyrup-regeringen efter norsk forbillede nåede at sætte i værk i sine sidste år. Set på ti-femten års afstand er det et spøjst projekt. Mange af analyserne og monografierne er stadig interessante, men det er svært at sætte ord på det samlede resultat: hvad nåede man egentlig frem til, overordnet set? Og hvordan hang de enkelte analyser egentlig sammen med den mere generelle konklusion? Det fortoner sig, i hvert fald for mig.

På sporet af en offentlig identitet - forside

På sporet af en offentlig identitet har jeg det også lidt splittet med. På den ene side fremsætter den et komplekst begrebsapparat til at fortolke den offentlige sektor, dens identitet og værdisæt. På den anden side virker de underligt løsrevet fra de empiriske analyser, hvor man har en fornemmelse af, at der kun bliver skrabet i overfladen.

Men lad os tage det bedste først. Torben Beck Jørgensen er den kraft, der binder bogen sammen. I de første tee kapitler analyserer han, hvorfor offentlige værdier er vigtige, og hvordan et offentligt værdiunivers kan tænkes at se ud. Der argumenteres overbevisende for, at der findes særlige offentlige værdier, selvom f.eks. effektivisering også har relevans i privat kontekst. Hierarkisk vejer de principielle værdier tungest, selvom – eller netop fordi – de er grundet i tro og overbevisning frem for i noget, der kan eftervises empirisk. Værdier som retssikkerhed, lighed og det almene vel er værdier af denne type.

Der argumenteres videre for, at værdier findes i mange relationer omkring den offentlige virksomhed. Der er værdier mellem staten og offentligheden, mellem embedsmændene og politikerne, mellem lederne og de fagprofessionelle og mellem institutionerne og deres brugere. Lige så interessant er ideen om, at den samme organisation kan rumme værdier, som er i indre modstrid. Det kan (måske) være mellem effektivitet og retssikkerhed eller mellem det offentlige som en politisk styret organisation og den fagprofessionelles krav på autonomi og sagsbehandling eller service efter rent faglige kriterier.

Mest omfattende er tesen om fire statsmodeller, der eksisterer side om side, eller mere præcist oven i hinanden: den hierarkiske statsmodel vægter politisk loyalitet og kommandoveje højt. Den autonome stat fokuserer på fagpersonalets særlige kompetencer og evne/ret til at træffe faglige uafhængige afgørelser. Den forhandlende stat ligger vægt på konsensus og beslutninger i en korporativ struktur, mens den responsive stat er optaget af at tilpasse sig brugernes behov.

Det er fristende at se modellerne som et billede på den fremadskridende statsudvikling i Danmark, fra enevældens hierarkiske struktur over velfærdsstatens autonome eksperter til nutidens fokus på brugertilfredshed. Der er imidlertid ikke tale om en lineær udvikling. Snarere har staten knobskudt og tilpasset sig en stadig institutionel udvikling. Alle institutioner har i dag elementer af den autonome stat, og bag det hele ligger fortsat en hierarkisk struktur. Selvom den ikke dukker op så tit, så kan ingen vel være i tvivl om, at det i sidste ende er regeringen, der bestemmer, hvor de statslige arbejdspladser skal placeres for nu at tage et aktuelt eksempel. Kun den forhandlende stat kan det være svært at se for sig i den offentlige sektor i dag.

Der er også grund til at fremhæve Carsten Henrichsens artikel om udviklingen fra retsstat til miljøstat, der tilbyder et lidt andet billede på udviklingen i offentlige værdier. Her er udgangspunktet oprettelsen af en retsstat, der først og fremmest var kendetegnet ved at sætte grænser for statens vilkårlige magtudøvelse over for borgerne. Den gled senere over i en socialstat, hvor det offentlige tværtimod skulle sikre lige muligheder for alle ved aktivt at gribe ind i den enkeltes tilværelse med fælles goder som gratis uddannelse og sociale rettigheder for det enkelte menneske. Nyeste udvikling i denne tænkning er en miljøstat, der forsøger at forhindre problemer i at opstå gennem magtfordeling. Det er muligt at tænke analysen sammen med statsmodellerne – der er f.eks. ligheder mellem socialstaten og den autonome stat – men det er også muligt at se den som en selvstændig analyseramme.

Resten af bogen afprøver teserne i praksis, og her er det sværere at følge med. Der er lavet en survey blandt offentlige ledere, som viser stor konsensus. Der er lavet en – i øvrigt udmærket – diskursanalyse af offentlige institutioners værdigrundlag, som også viser stor konsensus, selvom det indrømmes, at den umiddelbare enighed kan dække over forskellige fortolkninger af begreberne. Der er også analyser af udliciteringsdebatter og af de organisationer, der har til opgave at sikre bestemte værdier på tværs af den offentlige organisation som f.eks. Folketingets ombudsmand, Rigsrevisionen og Ligestillingsnævnet. Alt sammen udmærket, men der er ikke rigtig bid i analyserne. Hvor er de konfliktende værdier fra statsmodellerne? Hvor støder miljøstaten sammen krav om magtfordeling sammen med retsstatens krav om at slå en beskyttende kreds om den enkelte borger? I hvilken udstrækning er de identificerede værdier et produkt at undersøgelsens tid?

Tættest på kommer kapitel syv, der er en antropologisk undersøgelse af et bibliotek, en kirke, et fængsel og et hospital. Metoden er en blanding af analyse af det fysiske rum, generelle opfattelser af institutionen og interview med udvalgte medarbejdere i organisationen. Her påpeges blandede signaler og værdier hos især de mere komplekse organisationer, og den uenighed kunne med fordel være ofret mere plads og mere analytisk dybde.

Kan en bog om den offentlige sektor med over ti år på bagen stadig have relevans? Ja bestemt. Dens kvaliteter ligger først og fremmest i dens analytiske redskaber og begrebsunivers. Selvom det aldrig lykkes at påvise idealtyperne i de empiriske undersøgelser, så udgør de stadig et kraftfuldt værktøj til at analysere konkrete offentlige organisationer med deres forskellige bundlinjer og overlappende værdisystemer.

3

Reklamer

One thought on “Torben Beck Jørgensen: På sporet af en offentlig identitet

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s