Anmeldelser · Nyere dansk

Ida Jessen: En ny tid

Yndlingsforfatter vender tilbage til rødderne

Jeg har fulgt Ida Jessens forfatterskab i mange år, og jeg beundrer særligt hendes evne til at spidde det moderne velfærdsmenneskes største frygt: Risikoen for at miste familien og særligt børnene. I ’En ny tid’ fra sidste år er samtidsskildringen skiftet ud med den historiske roman som genre, men fokus er fortsat på det psykologisk indfølte portræt – og det er stadig rigtig godt.

Ida Jessen: En ny tid - forside

Romanens fortæller er Lilly Bagge, født Høy, og historien udspiller sig i slutningen af 1920’erne i Thyregod. Lilly kom til byen som friskolelærerinde lige efter århundredeskiftet, men da vi møder hende, er hun gift med lægen Vigand Bagge, der er blevet alvorligt syg. Gennem uger rejser hun frem og tilbage mellem landsbyen og sygehuset i Give, og hun søger forgæves efter et kærlighedstegn fra manden, hun har delt hus med i mere end tyve år. Det kommer aldrig rigtigt, og da han er død og hun går og pakker huset ned, bliver hun mere og mere i tvivl om, hvad han egentlig ville med hende. Elskede han hende? Elskede hun ham?

En scene fra romanens første del foregriber handlingen, og viser samtidig den rolige, indtrængende tone, som Jessen skriver sin hovedperson frem i:

”Jeg gik ned ad gaden. Jeg var kommet sent af sted. Klokken var mange, jeg skulle gå stærkt, hvis jeg skulle nå toget. Men jeg gik og så på oplyste vinduer. Altid har jeg holdt af at gå igennem mørket og se vinduer med lys, der viser, at mennesker har et hjem og et sted, hvor de hører til. Jeg tiltrækkes sådan af det. Men det er ikke altid en trøst og heller ikke altid en glæde. Det kan ske, at man ser på lyset med visheden om, at livet og glæden og varmen er for andre. At det ikke er for mig. Og jeg gik langsommere og langsommere.” (s. 33)

Mandens død og hendes genoptagne dagbog får hende til at tage sit liv op til revision. Som ung lærerinde havnede hun nærmest ved en fejl ved den nye friskole i Jylland i stedet for at få drømmejobbet på Ryslinge Højskole. Det var ikke nogen dårlig stilling – folk var venlige, forholdene gode og tiden præget af reelle fremskridt, hvor den fattige hedeegn langsomt blev opdyrket og befolkningen fik adgang til lægehjælp, gode skoler og andre velfærdsgoder. Denne positive undertone går som en strøm gennem hele romanen uden at fortiden af den grund romantiseres.

Velstand, en velanset mand. Det er ikke noget dårligt liv, men alligevel nages hun af tvivl. Hører hun selv til i Thyregod? Og har hun egentlig, som de andre, haft del i ”livet og glæden og varmen”? På den anden side er hun ung endnu, og måske får hun igen en chance. Vil hun så være klar til at tage skæbnen i egne hænder, eller vil hun igen lade tilfældighederne råde?

Ida Jessens roman er et fint portræt af et landbosamfund, der med snusfornuft, respekt for dannelse og hårdt slid løftede sig selv ud af fattigdommen og grundlagde det moderne Danmark. Det er også en gribende fortælling om en af moderniseringens fodsoldater, der både så lærergerningen som arbejde og som mission. Og ikke mindst er det et indfødt portræt af en af provinsens ”stille eksistenser”.

4

Advertisements

One thought on “Ida Jessen: En ny tid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s