Anmeldelser · Politik og samfund

Claus Holdt: Vi flytter på landet – en bog om udkantsdanmark

Sløj flytteguide til byboere

Hvad skal man egentlig mene om en bog som denne? På den ene side er den skrevet med gode intentioner. Den vil gerne synliggøre fordelene ved livet i provinsen og fungere som håndbog på for storbyboere, der har planer om at bytte lejligheden eller parcelhuset ud med mere plads på landet. På den anden side er dens billede af yderområderne karikeret, og det er nok de færreste, der har fået dækket behovet for informationer efter endt læsning.

Claus Holdt: Vi flytter på landet - forside

Holdt angiver selv i indledningen, at han vil gøre opmærksom på fordelene ved at flytte på landet i Danmark. Det er der primært to grunde til i hans optik: Store dele af Danmarks smukkeste natur og mest distinkte kulturlandskaber ligger uden for de store byer, og så får man rigtig meget for pengene. Det typiske eksempel er husejeren fra København, der kan bytte parcelhuset ud med et attraktivt hus på landet, sætte det i stand/restaurere det og samtidig have penge til overs.

Der er bestemt også nyttige tips til de flyttelystne: Undersøg selv markedet, for der er naturligvis både skidt og kanel at få til en billig penge, basér ikke tilværelsen på offentlig transport, hvis du flytter på landet, og husk på at infrastrukturen er så udbygget, at storbyens fritids- og kulturtilbud stadig er inden for rækkevidde uanset, hvor du bor.

Desværre skæmmes bogen af voldsomme generaliseringer om livet på landet. I forhold til tomme huse og butiksdød prøver Holdt at nuancere billedet, men på andre områder får fordommene frit løb. Om provinsens politikere hedder det f.eks.: ”Men meget mere skadeligt end noget af alt dette, har den permanente tilstedeværelse af snu bønderkarle med og uden jakkesæt, logebrødre, kraftidioter og tyve-tønder-land knolde været, der i årtier har drevet deres skadelige uvæsen i provinsens kommunalbestyrelser. Folk uden dannelse og kultur, folk der ikke forstod andet end den hurtige gevinst og folk der lod sig købe.” (s. 14)

Nu har der givetvis været eksempler på det hele – også i de større byer – men det er ikke et dækkende billede af lokalpolitikerne generelt. Og selvom der bestemt er behov for nye kompetencer, også i yderområderne, så er det næppe befordrende at konstatere, at ”hvis der er noget der er brug for i Udkantsdanmark, er det ressourcefulde folk med en gnist intelligens og en smule dannelse” – underforstået: den slags findes der nok ikke derude i forvejen.

Holdt omgærder således yderområderne med en blanding af begejstring og nedladende foragt, og den samme skizofreni er på spil i forhold til planlægning: På den ene side er han ikke just fan af hippier, bopælspligt, planlov og andre ting opfundet i 70’erne, men på den anden side kritiseres kommunerne for ikke at styre udviklingen strammere gennem bevarende lokalplaner og krav om arkitekttegnede sommerhuse.

Som jeg indledte med at konstatere, er det svært at give en samlet vurdering af bogen, fordi den er så meget forskelligt. Det er muligt, at den vil inspirere nogle til at flytte ud i provinsen, men for os der bor herude i forvejen, virker den mest som en provokation. Den formidler klare politiske synspunkter, men den er for ujævn og usystematisk til at fungere som håndbog. Og nå ja, så burde der heller ikke være så mange sjuskefejl i teksten, når man gerne holder dannelses-fanen højt.

2

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s