Anmeldelser · Fra den vide verden

Nadine Gordimer: Min søns historie

Modstand og familiekonflikter i Apartheids sidste år

Da jeg læste romanen, kunne jeg ikke lade være med at spørge mig selv, om historien kunne tænkes uden Apartheid. Det kan lyde underligt, når romanen handler om en farvet families skæbne i modstandskampen op gennem 1980’erne, men spørgsmålet giver alligevel mening, for temaer som utroskab og karriereambitioner er universelle.

Nadine Gordimer: Min søns historie - forside

Sonny er en dygtig lærer i et farvet kvarter i Sydafrika. Han hører til den mellemgruppe, der har lidt flere privilegier end de ”rigtigt” sorte, og det giver perfekt mening, at han bliver gift med Aila, der er smukkere og simpelthen har mere klasse end alle de andre kvinder i kvarteret. Sammen får de to børn, datteren Baby og sønnen Will, opkaldt efter Shakespeare, og opbygger en solid og respekteret tilværelse. Han er en samvittighedsfuld lærer, der prøver at massere noget dannelse ind i ungerne, mens hun holder huset og i øvrigt uddanner sig som en moderne og uafhængig kvinde.

Selvom nogle områder er lukket land for den sorte familie, er det hele næsten idyllisk. Men en dag trænger virkeligheden sig på, da skolens elever begynder at boykotte undervisningen for i stedet at bruge tiden på protester mod det hvide styre. Sonny står over for et valg, og han vælger at gå med eleverne, og det bliver indgangen til en helt anden tilværelse som fuldtidsaktivist og senere som politisk fange.

Det politiske engagement er hans valg, men det påvirker selvfølgelig hele familien. Aila fortsætter med at bakke ham op, men de nye erfaringer fjerner ham mere og mere fra deres fælles verden. Efter løsladelsen indleder han et forhold til Hannah, den hvide aktivist for samvittighedsfanger, der har været hans kontakt i fængslet. Med hende er det nemt at betro sig, og hun deler meget bedre tilværelsen som efterspurgt taler og agitator.

Will er historiens fortæller, og allerede kort efter affærens begyndelse, ser han faderen og Hannah sammen uden for en biograf. Det er en hemmelighed, som han ikke kan fortælle til nogen, og slet ikke til moderen, men det er også en viden, der forpester forholdet til faderen. Sonny fortsætter nemlig ufortrødent, og han forventer, at Will tier stille med det.
Så familien fortsætter sit samliv, uanset at det i stigende grad bliver en tom skal, og selvom affæren aldrig bliver omtalt direkte, så betaler børnene en høj pris for den. Nu skal man jo aldrig stole 100 % på en jeg-fortæller men i Wills optik er affæren afgjort værre end det udmarvende engagement i modstandskampen, hvor Sonny efterhånden bliver mere optaget af interne magtkampe end af selve agitationen ude i distrikterne.

Utroskab og ødelagte familier findes i alle samfund, men det er måske netop romanens styrke, at den skriver universelle problemstillinger, om ægteskab, om forholdet mellem fædre og sønner og om udfordringen med at være et godt menneske ind i Sydafrikas moderne historie. Selvfølgelig betyder apartheid noget for fortællingen, og romanen er også et fascinerende indblik i landets historie, da raceadskillelsen endelig var ved at nå til vejs ende.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s