Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Anne-Caroline Pandolfo og Terkel Risbjerg: Skarabæernes konge

Klassiker i nye klæder

Skarabæernes konge er ”en tegnet parafrase” over J.P. Jakobsens klassiker Niels Lyhne, som jeg læste tilbage i gymnasietiden. Tilsyneladende har romanen ikke afsat sig de store spor, for det var ikke meget i Pandolfo og Risbjergs fortælling, som jeg genkendte. Det gør nu ikke noget, for historien fungerer ganske udmærket på egen hånd.

Pandolfo og Risbjerg: Skarabæernes konge - forside

Aksel Storm vokser op på en herregård i Jylland, hvor en jordbunden far støder sammen med den sværmeriske og skrøbelige mor, Klara. Han knytter sig tæt til hende, og for hendes skyld beslutter han sig for at blive digter. Resten af hans liv bliver et forgæves forsøg på at leve op til idealet om den store kunstner, der endelig kan gøre sig fortjent til de mest forfinede kvinders kærlighed.

Den første er kusinen Laurine, der kommer til herregården for at pleje sit skrøbelige helbred, men hurtigt viser sig at være en endnu mere fremmed fugl end Klara. Senere, da Axel er rejst efter vennen Frederik Bang til København, følger andre og mere moderne kvinder: Den frigjorte Sophie, som i den grad får ham til at føle sig kejtet, og til sidst også Bangs kone Rebecca.

Det er et liv præget af store drømme, der aldrig bliver opfyldt. Det kunstneriske talent er der næppe, og fordi han nu engang har lovet moderen at blive digter, er det umuligt for ham at skifte kurs.

I et af de første kapitler fortæller Axel om vennen Frederik, at ”allerede som helt ung var han en sort stjerne. Han var dyb og stærk. Han gjorde et dybt indtryk på mig. Hans blik var rettet mod omgivelserne, mit blik var rettet mod mit eget indre. Og det har faktisk aldrig ændret sig.” (s 47)

Desværre er der ikke meget at finde der. Alligevel er det her, han søger tilflugt, da skuffelsen over omverdenen bliver for stor.

Skarabaeernes-konge-039-p

Terkel Risbjergs sort/hvide tegninger passer perfekt til historien. Stregen er enkel og udtryksfuld, og han udnytter tegneseriemediets særlige evne til at trænge ind i personernes følelsesliv og give deres billeder og drømme et konkret udtryk. På den måde smelter form og indhold sammen, og når man læser bogen har man den samme følelse af drømmeagtig uvirkelighed, som Aksel lever det meste af sit liv i.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s