Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Søren Glosimodt Mosdal: Fimbulvinter

Kulturkamp på Erik den Rødes tid

Det er ingen hemmelighed, at der er grøde i den danske tegneserieverden. Hvert år kommer ambitiøse udgivelser, som sætter nye standarder for det kunstneriske udtryk. Det gælder også Mosdals Fimbulvinter, der blev udgivet af Aben Maler sidste år.

Søren Glosimodt Mosdal: Fimbulvinter - forside

Scenen er sat i Grønland omkring år 1000. Erik den Røde fungerer som konge over de kolonier, han selv har grundlagt efter forvisningen fra Island, men tiderne er ved at skifte. Den yngste søn, Leif er vendt tilbage fra et ophold hos kong Olav i Norge. Han er blevet kristen, og trods Eriks udtrykkelige ordrer, har han taget en præst med.

Thangbrand er prototypen på en kristen missionær, der udøver sit hverv gennem lige dele svovlprædiken og magtspil blandt samfundets førende mænd. Inden længe er samfundet splittet mellem den nye og den gamle tro og i videre forstand mellem det gamle samfund og det nye. De gamle guder har stadig deres tilhængere, men de kristne vinder hele tiden frem, og Thangbrand formår effektivt at fortolke alle hændelser som tegn på kristendommens sande magt.

Samtidig er Erik helt bogstavelig talt ved at blive gammel. I glimt ser vi hans fortid på Island, og der er ingen tvivl om, at det raseri, der førte til hans forvisning også var kilden til hans modige udforskning af de ukendte farvande mod nordvest. Nu gider han ikke rigtig mere og hans iltre gemyt passer nok heller ikke så godt til et samfund, der er godt etableret og nu mere har behov for stabilitet og lederskab.

Bogens virkelige tiltrækningskraft er de kantede og ekspressive tegninger. Jeg er ikke så vild med det i den almindelige persontegning, hvor personerne kommer til at fremstå lettere karikerede, men det fungerer enormt godt i forhold til personernes syner og deres konfrontationer med guderne og det overnaturlige i det hele taget. Samtidig er farverne holdt mørke og dystre på en måde, der både reflekterer personernes sindsstemning og det barske klima, hvor overlevelse aldrig er en given ting.

I udgangspunktet er jeg ikke vild med Mosdals stil, og jeg havde en del forbehold over for debuten Lost Highway, men i Fimbulvinter fungerer det bedre. Jeg blev trukket ind i bogens univers, og jeg følte mig godt underholdt derinde.

3½

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s