Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Isabel Kreitz: Die Sache mit Sorge

Spionen som menneske

Få spioner har haft betydning som Richard Sorge. Som journalist med tilknytning til den tyske ambassade i Tokyo var det ham, der videregav to helt centrale informationer til Moskva: Først opsnuste han næsten på dagen tidspunktet for Nazitysklands angreb på Sovjetunionen i 1941. Derefter brugte han sine japanske kilder til at slå fast, at Japan IKKE ville tilslutte sig Tysklands krig med et angreb på Sibirien. Stalin ignorerede den første oplysning, men stolede på den anden, og det var den afgørende forudsætning for at overføre tropper til vestfronten og indlede modangreb.

Isabel Kreitz: Die Sache mit Sorge - forside

Isabel Kreitz udgav i 2008 en stor graphic novel om Sorges liv i de afgørende måneder i 1941. Bogens store fortjeneste er faktisk, at den ikke fokuserer specielt meget på spionhistorien, men at den i højere grad tegner et fuldtonet portræt af en mand under ekstremt pres. På det tidspunkt havde Sorge allerede været engageret kommunist i tyve år, og han havde arbejdet som agent i Kina og Japan i mere end ti år. Nu levede han som alkoholiseret skørtejæger i Tokyo, og det var både et effektivt dække og et udtryk for en tilværelse i hastig opløsning.

Historien fortælles i en række kapitler, der hver især indledes med et tilbageblik fra andre personer i hans omgangskreds. Flest er der fra Eta Harich-Scneider. Hun var pianist og kom til Japan i starten af 1941 for at besøge ambassadør-parret Ott, der var gamle bekendte af hende. I virkeligheden var hun på semiflugt fra nazisterne i Berlin, og der går ikke længe, før Sorge lægger an på hende og hun bliver hans sidste elskerinde i det lille tyske miljø.

Bogen udfolder på den måde en dobbelt historie: Spionen Sorge mødes med sine kilder, sender sine meddelelser via sin radiooperatør, Clausen, indtil nettet strammes om først hans japanske meddelere og så om ham selv. Det er en historie med store triumfer, hvor Sorge føler, at han er ved at skrive verdens gang om, og hvor han svinger mellem vild selvhævdelse og fordrukken lede ved sin dobbelttilværelse.

Den anden historie handler om livet i den tyske koloni i Tokyo, hvor alle kender alle – og hvor Sorge har været i seng med en god del af kvinderne. Alligevel har han ambassadør Otts fulde tillid. Ott er afhængig af Sorges kilder i den japanske regering og hans skarpe analyser af den politiske udvikling. Så gør det mindre, at Sorge er åbenlyst kritisk over for Hitler og ikke lægger skjul på sine socialistiske sympatier.

På sin vis gør de åbenlyse udbrud ham mere troværdig, men alligevel er det forunderligt, at han kan nå så langt, som han gør. Det er i hvert fald svært at forestille sig, at det omvendte kunne ske. Kommunisternes paranoia og udrensninger var velkendte og grundige. Når det lykkes, må det hænge sammen med den særlige position, som den tyske ambassade i Tokyo havde. På den ene side var det forposten hos en vigtig allieret, så der var adgang til interessante oplysninger. På den anden side var den så langt væk, at Gestapos net var mindre finmasket, mens det tyske miljø fik sin egen dynamik.

Bogen slutter med japanernes oprulning af Sorges spionring, der også fører til hans arrestation. Han henrettes i 1944 efter at russerne gentagne gange har nægtet at deltage i en udveksling – det ville jo være en anerkendelse af Stalins fejltagelse omkring hans advarsel.

Die Sache mit Sorge - sideeksempel

Kreitz tegner en lidt tung og meget realistisk streg, der lægger stor vægt på at portrættere personerne korrekt. Det gælder ikke mindst Sorge selv, hvor ligheden mellem tegningerne og fotografierne i efterordet er åbenlyse. Det er ikke en stil, som jeg er specielt vild med, men efterhånden som jeg levede mig ind i historien faldt det grafiske udtryk også på plads som en naturlig del af det samlede værk.

Historien om Richard Sorge kan næsten ikke undgå at blive spændende, men bogen er kun for alvor lykkedes, fordi Kreitz formår at trænge ind bag hans maske. Man forstår hans selvdestruktive adfærd og hans tiltrækningskraft, der både bundede i hans fandenivoldske adfærd og hans overlegne intellekt – og vel i sidste ende i den brændende idealisme, der drev ham til at omgås mennesker, han egentlig foragtede.

4

Advertisements

One thought on “Isabel Kreitz: Die Sache mit Sorge

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s