Anmeldelser · Europæiske perler

Ismail Kadare: Die Brücke mit den drei Bögen

Endnu en bro på Balkan

En tur til Albanien var en perfekt anledning til at stifte bekendtskab med albansk litteratur – dog læst på tysk, der var det mest tilgængelige i lufthavnen. Ismail Kadare er en markant moderne albansk forfatter, der blev belønnet med den internationale Man Booker pris i 2005. Hans bøger udgives i Paris, og han har også flere danske oversættelser bag sig. Denne roman er dog ikke en af dem.

Ismail Kadare: Die Brücke mit den drei Bögen - forside

Broer og brobygning er ikke noget usædvanligt motiv i litteratur fra det multietniske Balkan med Ivo Andric’ Broen over Drina som det mest markante eksempel. Her blev broen både vidne til grusom vold og en konkret forbindelse mellem steder og folkeslag.

Die Brücke mit den drei Bögen udspiller sig i Albanien i slutningen af 1300-tallet, hvor hele Balkan var i opbrud. På den ene side var der Byzans, den gamle supermagt med hovedstad i Konstantinopel. Den statsdannelse var i konstant og langvarigt forfald, mens der på den anden side var de fremstormende osmannere, der under halvmånens banner erobrede den ene provins efter den anden.

Fortælleren er den aldrende munk Gjon, der bor ved Det onde Vand, en flod øst for havnebyen Vlora. I århundreder har færgeselskabet Pramme & Færger sørget for transporten, men pludselig dukker nogle mystiske udsendinge op: de vil betale den lokale greve store penge for retten til at bygge og drive en bro på stedet. Kort efter tager andre fremmede fat på at renovere den gamle vejforbindelse mod øst, der har fået lov til at forfalde gennem århundreder.

De fremmedes mærkelige sprog er bekymrende, men for Gjon er åbningen af den gamle karavanerute alligevel både skrækindjagende og fascinerende. Og pengene kan greven naturligvis ikke sige nej til, selvom han i øvrigt afviser at blive tyrkernes vasal eller at lade sin datter gifte med de nye magthavere mod øst. Andre vælger anderledes, men det er et gennemgående tema, at albanernes mange indre stridigheder og egoistiske valg gør det fremmede herredømme uundgåeligt.

Romanen lever kun i de første og sidste passager op til sin forklædning som middelalderlig krønike. Ellers fortælles den i et moderne og ligefremt sprog, hvor propaganda også er et centralt tema. I striden om de rejsendes penge benytter begge selskaber sig af gamle legender. Pramme & Færger udbreder historier om vandnymfernes raseri og snarlige hævn over det overgreb, som brobyggeriet angiveligt er. Omvendt dyrker broselskabet historien om, at stærke bygningsværker skal bygges på et sonoffer – men at de omvendt ikke kan falde, når dette offer er bragt.

Die Brücke mit den drei Bögen når ikke Broen over Drina i drama eller litterær kvalitet, men det var en fin historie. Særligt spillet mellem de to konkurrerende selskaber og den langsomme udbygning af tyrkernes magt ved at forstærke og sætte sig på transportkorridorer og støttepunkter gav romanen spænding og stemning.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s