Anmeldelser · Butleren i biblioteket · Klassikerhjørnet

John Buchan: De 39 trin

Spionthriller før James Bond

De 39 trin er en klassiker på sit felt, thrilleren, eller måske mere præcist ramasjangromanen. Hvor den moderne thriller gør sit yderste for at lede hovedpersonen – og dermed sin læser – på vildspor, så er denne roman mere ligetil. Der er ganske vist en intrige, der handler om den storpolitiske balance, men plottet er lige ud af landevejen med masser af forfølgelsesscener og usandsynlige sammentræf.

John Buchan: De 39 trin - forside

John Buchan lå syg, da første verdenskrig brød ud, og fortvivlet over ikke at kunne yde sit til kampen, skrev han hen over vinteren 1914-15 denne lille roman – og det er et andet punkt, hvor den adskiller sig fra sin moderne efterfølger. John Hannay er lige kommet hjem fra kolonierne, og han render rent ud sagt rundt og keder sig i London. Det ændrer sig brat, da hans overbo Scudders opsøger ham med en fantastisk historie om et forestående mord på den græske premierminister Karamides. Scudders har opsnuset sammenhængen, men desværre har bagmændene også luret ham.

Hannay tror på historien, og der går ikke mange dage, før det står fuldstændig klart, at der rent faktisk er ugler i mosen. Heldigvis er han i den grad en handlingens mand, så han tager med det samme opgaven på sig og stikker af. Der er nemlig tre uger til udåden skal finde sted, og først i sidste øjeblik kan der gøres noget effektivt for at forhindre det. Indtil da må han holde sig skjult for sine forfølgere, og det er ikke nemt. De er nemlig ekstremt dygtige til deres job. (De bliver så også hjulpet godt på vej af Hannays ubegribeligt tåbelige improvisationer, der konstant giver dem en ny mulighed for at opspore ham.)

Krigen var allerede brudt ud, da John Buchan skrev De 39 trin, men historien passer fint ind i den ændrede engelske opfattelse af Tyskland, som Paul Kennedy så fint har analyseret: fra velvillig neutralitet til åben rivalisering og fjendskab. Karamides-affæren er nemlig bare ét element i intrigen, der trækker indviklede spor i retning af Berlin. Emnemæssigt er der desuden mange paralleller til The Riddle of the Sands (1903) af Erskine Childers, og også i dette tilfælde er det op til en handlekraftig helt uden for systemet at klare ærterne.

Den lange jagt op til Skotland blev lidt trættende, men man lever med det, for Buchan formår at spidse plottet til mod slutningen. Det var simpelthen spændende, også selvom tiden for længst er blevet en anden.

3½

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s