Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Stefan Zweig: Die Augen des ewigen Bruders

Fabel om at give slip på magten

Undertitlen på den lille historie fra 1922 er ’en legende’, og det er yderst passende. Tonen minder om et eventyr eller en religiøs tekst, der blot genfortælles i moderne sprog og med lidt mere nuancering og psykologisk dybde i personerne, end i den oprindelige tekst. Vi er altså langt fra berømte Zweig-bøger som Verden af i går og Skaknovelle – og så alligevel ikke, for Stefan Zweig er altid optaget af almenmenneskelige problemstillinger.

Stefen Zweig: Die Augen des ewigen Bruders - forside

Historien foregår i Indien længe før europæerne kom dertil. Virata – navnet minder om ”Veritas”, den romerske sandhedsgudinde – er en fremtrædende adelsmand og fortællingens hovedperson. Da riget er truet af oprør, sætter han sig i spidsen for de loyale tropper, der forsvarer kongen og nedkæmper det, men sejren er dyrekøbt.

Hans egen bror er faldet for hans hånd. Da kongen beder ham regere med ham, takker han nej. Han vil ikke have ansvaret for mere krig på sin samvittighed. I stedet bliver han dommer, men da han konfronteres med konsekvenserne af sine handlinger, opgiver han også dette hverv. Plaget af tvivl og frygt for at gøre andre uret trækker han sig tilbage til et ensomt liv i junglen, hvor han kun er ansvarlig for sig selv. Det tror han i hvert fald, for det at vælge at stå uden for er jo også et valg.

Zweig fortæller historien som et modstykke til legenderne om de konger og mægtige mænd, der har gjort deres yderste for at få en plads i historiebøgerne, men Virata er alligevel en tvetydig skikkelse. Ikke-valg er jo også et valg, og magten forsvinder ikke, fordi en enkelt mand giver afkald på den. Man må spørge sig selv, hvem der kommer til at bestemme, hvis alle de dydige trækker følehornene til sig af frygt for at få snavs på fingrene? Regeret bliver der jo alligevel, som Viggo Kampmann engang fastslog, da talen faldt på kunstnernes deltagelse i den politiske debat. Viratas valg er drevet af ædle motiver, men også af en manglende lyst til at løfte ansvaret.

Die Augen des ewigen Bruders er en fin lille fortælling, som Zweig stilsikkert bærer i land. Men hvis ikke man har en passion for mytologiske eller moralske fortællinger, vil jeg anbefale nye læsere at starte andre steder i forfatterskabet.

3

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s