Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Hugo Pratt: Keltiske ballader

Corto Maltese i kamp for selvbestemmelse

Dette er mit andet møde med Corto Maltese. Jeg læste Balladen om det salte hav for nogle år siden, og planen var egentlig at læse resten i kronologisk rækkefølge, men det blev aldrig til noget. Jeg har læst en del andet af Pratt, bl.a. Fort Wheeling og Den sidste rejse, men nu var det tid til at vende tilbage til hans mest kendte figur – og valget faldt altså på dette bind med fire historier, der foregår under 1. verdenskrig.

Hugo Pratt: Keltiske ballader - forside

Vi starter i Irland, hvor påskeopstanden 1916 er nedkæmpet, og englænderne gør hvad de kan for at holde ro og orden. Borgerkrigen lurer dog stadig lige under overfladen, og Corto Maltese bliver hurtigt involveret i stridighederne på IRA’s side. Han har smuglet våben for dem, og da politiet truer med at optrevle deres net går Maltese i aktion. Kynismen og voldsomheden i hans handlinger får det unægtelig til at gippe i læseren.

Sympatien er så afgjort på irernes side. Som det konstateres i forordet, så har Pratt ikke meget til overs for kolonialisme og undertrykkelse af andre folkeslag, og det ser man tydeligt i bogen. Sagen er bare, at de englændere, der dæmoniseres i den første historie, stadig er at foretrække for tysk herredømme.

I de næste tre historier skifter scenen til England og siden til krigsskuepladserne i Frankrig og Belgien, og nu er det de allierede, der nyder godt af Corto Malteses hjælp. Med en åndernes hjælp sætter han en stopper for et tysk attentat på den allierede generalstab, han er med til nedskydningen af Den røde Baron, og han trevler en spionring op. Overalt bevæger han sig hjemmevandt i en verden fuld af intriger og dobbeltspil, og selvom han altid undgår at involvere sig, så er hans sympati altid på frihedens og selvbestemmelsens side.

Keltiske ballader - sideeksempel
Lidt usædvanligt optræder eventyrskikkelser som Morgana le Fey, Oberon og Puck også i dette bind

De sort/hvide tegninger er som altid en fornøjelse, og Pratt nyder tydeligvis at bruge berømte steder som Stonehenge som kulisser.

Keltiske ballader kan anbefales til alle, der holder af den særlige blanding af adventure-roman og spionhistorie, og så synes jeg faktisk, at den korte form passer Pratt godt, fordi han så undgår at rode sig ud i alt for indviklede plots.

3½

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s