Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Mary Shelley: Frankenstein

Monsteret er løs – men hvem er det egentlig?

Shelleys første og vigtigste roman er svær at gå til. Man kender historien i forvejen, og man ser hele tiden Boris Karloffs ansigtsudtryk eller Kenneth Branaghs desperation for sig. Selv tilblivelseshistorien i selskab med hendes mand P.B. Shelley og Lord Byron er velkendt for den litterært interesserede. Den slags billeder kan stå i vejen, men romanen fremstår heldigvis hurtigt som sit eget værk. Dels er den pakket ind i en brevveksling en Richard Walton til dennes søster Margaret, dels har romanen sin egen stil.

Mary Shelley: Frankenstein - forside

Victor Frankenstein er en privilegeret og ambitiøs ung mand. Han vokser op i trygge rammer i Geneve, og da han fatter voldsom interesse for naturfilosofien sender hans far ham til Ingolstadt for at studere. Her bliver han hurtigt grebet af kemiens mysterier og viser sig snart som et geni, der vil – og kan – overgå sine læremestre.

Alligevel er han ikke en rigtig videnskabsmand. Han er for meget en enspænder og for optaget af det, han kalder de store spørgsmål: Hvad er livet? Kan mennesket skabe liv? Da han først kommer på sporet af hemmeligheden, forfølger han manisk og ensomt sit mål. Uden den mindste tanke på konsekvenserne lykkes det ham at bygge et væsen, der er større og stærkere end mennesket, kun for at blive slået med rædsel i det øjeblik det vækkes til live. Øjeblikkeligt afviser han sin skabning og begynder en årelang flugt fra sig selv og sine gerninger.

Væsenet har vel at mærke ikke gjort andet end at eksistere på dette tidspunkt. Det er alene dets hæslighed, der får ham til vige tilbage og flygte ud i nattens ensomhed. Da Victor vender tilbage, er det væk. Plaget af sygdom og dårlig samvittighed prøver han at vende tilbage til et almindeligt liv, men da han endelig ser Geneve igen vælter ulykkerne ned over ham.

I mellemtiden har væsenet levet i ensomhed, og dets forsøg på at få menneskelig kontakt og kærlighed ender hver gang i voldsom afvisning og had på grund af det groteske udseende. Plaget af ensomhed opsøger det Victor, og stiller sin skaber et krav: En kone at leve livet med. Kan Frankenstein opfylde et ønske, som fylder ham med rædsel? Kan han lade være?

Nu er det jo en gyserhistorie, så det ender selvfølgelig i en kamp på liv eller død – men først efter at Victors tilværelse er lagt i ruiner.

Væsenet skildres som hæsligt af ydre, men i bund og grund er det godt. Det hjælper flere gange mennesker på sin vej og drømmer kun om et simpelt liv med kærlighed og anerkendelse. Det er afvisningerne, der lærer det had, og først da begynder dets rædselsgerninger.

Det fatter Frankenstein ikke en lyd af. Faktisk må han nok være et af verdenslitteraturens mest selvoptagede, ansvarsfornægtende og almindeligt irriterende skikkelser. I stedet for at tage ansvar for resultatet af sine eksperimenter giver han sig i kast med uendelige beklagelser over livets uretfærdighed, og inden historien er omme, må hans kære betale prisen for hans selvoptagethed. Han er prototypen på den gale videnskabsmand, der ikke er interesseret i sandheden for dens egen skyld, men kun som et personligt projekt.

Hvis væsenet viser, at ondskab opstår, når mennesket lever i foragt og uden kærlighed, så viser Frankenstein, at kærlighed heller ikke er nok. Han er som et moderne curlingbarn, der har fået fjernet alle sten på sin vej og konstant mødes af forståelse, uanset hvor uansvarligt det opfører sig. Det kommer der heller ikke et godt menneske ud af.

Romanen bærer præg af sin tid, og lange passager er lettere irriterende hyldest til det ufatteligt dydige og lykkelige familieliv. Men grundideen står stadig lysende klar, og i en tid hvor videnskaben eksperimenterer med stadigt flere af livets byggesten, er budskabet om videnskabsmandens evne til at fornægte konsekvenserne af sit arbejde højst relevant.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s