Anmeldelser · Klassikerhjørnet

Bent Vinn Nielsen: Opkøb af dødsboer

Tristesse i klunserbranchen

Vinn Nielsen skriver romaner om jævne, hårdtarbejdende mennesker – og ofte med en solid dosis humor og sproglig virtuositet. Sådan er det også i Opkøb af dødsboer fra 1980, der var en af hans første romaner.

Bent Vinn Nielsen: Opkøb af dødsboer - forside

Familien Klop oplever velfærdsstaten på nærmeste hold, da den gamle landejendom bliver opkøbt og erstattet af et socialt boligbyggeri. De flytter til gengæld i rækkehus, hvor børnene Gudmund og Susanne vokser op under ret elendige forhold. Det er nemlig også en historie om svigt i underklassen, hvor tæsk og manglende interesse hører til dagens orden.

”Da de to mænd var gået pryglede Ervin Astrid. Det havde han gjort mange gange tidligere, men ikke så meget i de senere år. Da han var ung kunne han prygle hende, så det peb i hendes magre skind og ben, lige indtil munden stod åben midt i hendes ansigt uden at kunne skrige mere. Når han gjorde det, var det som regel på grund af hendes lede melankoli, men naturligvis også for at straffe hende. Hendes lede melankoli tog livslysten og humøret fra ethvert normalt menneske.” (s.11)

Man skal ikke tage fejl af Bent Vinn Nielsen: Den klassiske dannelse er på plads, og de litterære referencer er mange. Bogen starter med et citat fra Odysseen om de vilde kykloper, der ikke selv skaber noget, men stoler på forsynet, og hvor der ingen respekt er for det menneskelige samfund. ”De bor i huler på bjergenes ryg, og hver mand råder selv som dommer over kvinder og børn og tager intet hensyn til sine naboer.”

Sådan er det også i Klop-familien, hvor faderen Ervin tæver konen og i et vist omfang også Gudmund indtil han bliver for gammel til det. Da han går på pension bliver Gudmund hurtigt den dominerende skikkelse i huset. Han har talent for handel, det er hverken han eller kollegaen Bernhard Trampe i tvivl om. Han slår sig ikke mindst op på opkøb af dødsboer, og inden længe er haven fyldt med varer, og omsætningen vokser i takt med, at folk bliver impulskøbere i det nye forbrugersamfund.

En tid GÅR alting faktisk godt. Gudmund HAR talent for handel, men så falder det hele fra hinanden. Susanne, som ingen rigtig har interesseret sig for, bliver tvangsfjernet og havner i kløerne på nogle tvivlsomme typer, og Gudmund mister gnisten, da han forelsker sig forgæves i Tabitta. Hun har det ellers med at falde for mærkelige mænd, men Gudmund er trods alt FOR tung at danse med.

Velstanden og fremskridtet får det til at se ud, som om familien kan løfte sig op til en bedre tilværelse, men det viser sig altså kun at være en drøm: Så snart problemerne presser sig på, dukker alle de gamle problemer op til overfladen igen. En traumatiseret familie har simpelthen ikke den modstandskraft, der skal til for at stå imod tilværelsens udfordringer. Gudmund kunne være blevet til noget, men viser sig at være alt for nem at slå ud af kurs.

Jeg holder meget af Bent Vinn Nielsen antihelte og hans særlige blanding af socialrealisme og humor, men det er ikke en af hans bedste bøger. Historien blev lidt langtrukken, og fremstillingen af magthaverne fra kommunen og børneværnet var lidt for klichéfyldt.

Se også anmeldelse af En skidt knægt og En bedre verden

3

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s