Anmeldelser · Europæiske perler · Klassikerhjørnet

Peter Härtling: Hubert oder die Rückkehr nach Casablanca

Den svære maskuline identitet

 Hubert Windisch, hovedpersonen i Härtlings roman fra 1978, personificerer erfaringer fra en hel generation af tyskere. Han er født i 1923, deltager i anden verdenskrig og vender derefter tilbage til rollen som tandhjul i det vesttyske økonomiske mirakel. Men han er også en mand, der har meget svært ved at slå sig til tåls med sig selv.

Peter Härtling: Hubert oder Die Rückkehr nach Casablanca

Opdragelsen er præget af vold og undertrykkelse. Faderen er tidligere officer, og han engagerer sig tidligt i den nazistiske bevægelse. Hjemmet drives som kaserne med klare roller: Faderen udstikker ordrer, mens drengene Wilhelm og Hubert opdrages til at blive gode tyske soldater i den næste krig. Mens Wilhelm fint lever op til forventningerne, ser faderen Hubert som en svækling. Han har for længst opgivet ham, da han flytter til Berlin uden familien for at tjene føreren i betroede stillinger.

Selvom Hubert hader faderen, så har han stadig behov for maskuline forbilleder. Dem finder han i biografens mørke, hvor han ikke bare drømmer sig væk. Han tager også rollerne med ud og vænner sig til at spille dem. Det er en kilde til trøst og styrke, men det skubber også til hans ensomhed, for rollerne virker fremmedgørende på omgivelserne.

Trods det anstrengte forhold til faderen – eller måske netop på grund af det – melder han sig frivilligt til hæren, da han fylder 18. Han bliver sendt til Tjekkiet, hvor han indgår som en del af stabspersonalet, der er med til at holde bureaukratiet kørende, men han bliver aldrig direkte involveret i kamphandlinger. Måske har faderen holdt hånden over ham, måske er det bare en tilfældighed. Under alle omstændigheder går han ikke upåvirket gennem krigen, selvom han aldrig dyrker militæret. I stedet møder han den mystiske Anna og ender også med at blive gift i noget, der mest af alt minder om et fornuftsægteskab. Biografmørket trækker stadig, og han møder sit blivende forbillede: Humphrey Bogart. Først som Sam Spade og Philip Marlowe, så som Rick i Casablanca.

Efter krigen undgår han tysk krigsfangenskab. I stedet vender han tilbage til moderen, uddanner sig til økonom og får en lovende karriere som regnskabsmand hos et forlag i Frankfurt. I tøjstil og adfærd læner han sig hele tiden op af Bogart, men han fungerer indtil moderens død. Derefter mangler der holdepunkter. Han trækkes ind i et nyt forhold, men på arbejdet mister han grebet, og i et fascinerende kapitel gør han i endnu højere grad filmverdenens erfaringer til sine egne. Bag det hele gemmer skammen sig: Skammen over, at hans fader var SS-officer og krigsforbryder. Og endnu dybere skammen over ikke at kunne leve op til hans forventninger og den manglende mulighed for at gøre op med ham på egne præmisser.

Härtlings roman er et glimrende vidnesbyrd og om de tyske erfaringer hen over 2. verdenskrig, og den udforsker samtidig temaer af mere almenmenneskelig karakter: Den usikre identitet og det medierede menneske, der finder sine holdepunkter i populærkulturen og gør den til pejlemærke for det virkelige liv.

3½

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s