Anmeldelser · Nyere dansk

Helle Helle: Hvis det er

Lille roman om store spørgsmål

Helle Helle har etableret sig som en af sin generations fineste prosaister. Hun skriver medrivende, men også kort og præcist, og oftest om kvinder, der har svært ved at finde sig selv og deres plads i livet. Sådan er det også i hendes nyeste roman fra 2014 – og så alligevel ikke.

Helle Helle: Hvis det er - forside

Fortælleren er nemlig en mand, Roar, der minder meget om en typisk Helle-person. Han er faret vild ud i en skov i Jylland, og det står aldrig helt klart, hvorfor han pludselig er sprunget ud som kondiløber, mens han er med firmaet på kursus. Det er dog tydeligt, at han befinder sig i arbejdsfællesskabets periferi. Ude i skoven støder han ind i en kvinde, som også er faret vild midt i motionsiveren. Da natten falder på, må de krybe sammen i et shelter og holde hinanden varme.

Her er det, at perspektivet skifter. I samtalen er det ikke Roar, vi hører ret meget om, men derimod kvinden, hvis navn aldrig bliver oplyst. Hun er vokset op på egnen men har flyttet meget omkring i sit liv. F.eks. boede hun en overgang i et bofællesskab ude på landet, hvor hun var forelsket i en af de andre, Christian, uden at kunne komme nogen vegne med sine længsler. Heldet med det modsatte køn skifter dog, og da vi møder hende ude i skoven, er hun ved at smide nogle kilo og komme over et forhold.

Fans af Helle Helle genkender motiverne fra f.eks. Ned til Hundene og Dette burde skrives i nutid. Her møder vi også kvinder i krise, men den nye hovedperson er anderledes. For det første er hun tydeligvis det stærkeste led i makkerparret i skoven. Det er hende, der tager teten og sørger for, at de finder et shelter, får vand og klarer sig igennem. Dermed er hun også en post-Helle figur – altså et bud på, hvad der kunne være blevet af hendes kvindelige hovedpersoner, når krisen er overstået og livet går videre.

Endelig er der spørgsmålet om, hvor godt vi egentlig lærer hende at kende. Lange passager fortælles i tredje person, og det er svært at se, hvor hendes fortælling hører op og hvor Roars fortolkninger tager over. På den måde bliver han også en kommentar til forfatterens rolle: Selv den stærkeste fortaler for den realistiske tradition, kan jo kun lade sig inspirere af virkeligheden. Kunstneren må altid føje noget til og trække andet fra for at gøre virkeligheden til kunst med kant.

’Hvis det er’ er en bog, der er udsprunget af et modent og forfinet forfatterskab. Der er plads til at reflektere over tidligere arbejde – eller måske bare at lokke trofaste læsere til at reflektere over tidligere værker – men samtidig er bogen også en fremragende skildring af to menneskers møde under usædvanlige omstændigheder.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s