Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Nyere dansk

Henrik Rehr: Gavrilo Princip

Flot men lidt flad fortælling om attentatet i Sarajevo

Andre attentater er mere kendte – det på Kennedy f.eks. – men ingen har haft større direkte betydning end mordet på den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Seks uger senere var Europas stormagter på vej i krig, og verden blev aldrig den samme igen. Bogen fortæller historien om attentatmanden og hans motiver, der i de fleste bøger henvises til et par linjer og en fodnote om forbindelserne til Den sorte Hånd og den serbiske efterretningstjeneste.

Henrik Rehr: Gavrilo Princip

Det kan selvfølgelig altid diskuteres, om krigen ville være kommet alligevel – det er den konklusion Henrik Rehr lægger i munden på Princip selv – men det er interessant at læse en fremstilling, der bruger plads og tid på selve attentatet i stedet for hurtigt at springe videre til det diplomatiske efterspil. Selvom de vigtigste beslutninger blev taget i Wien og Berlin, så fortjener denne historie også at blive fortalt og læst.

Det var to skæbner, der stødte sammen uden for Schillers Delikatessen i Sarajevo, og Henrik Rehr prøver i høj grad også at gøre Franz Ferdinand til mere end et navn. Den østrig-ungarske tronfølger var både et brushoved og en forsigtig mand, der ikke troede på, at rigets problemer kunne løses med en krig med Serbien, som næsten med sikkerhed ville blive til en europæisk storkrig. Han var også en romantiker, der valgte kærligheden til Sophie Chotek, selvom det betød, at hans børn aldrig ville kunne arve tronen.

Omvendt fik Princip aldrig sin kærlighed, fordi han valgte at sætte nationens interesser højst. Under opvæksten i Sarajevo blev han som ung optaget af nationalistiske spørgsmål, der hurtigt udviklede sig til et voldsomt had til den østrig-ungarske regering. Målet var at samle alle de sydslaviske folk i et nyt land – Jugoslavien – og det mål spillede fint sammen med Serbiens ekspansionsdrømme. Samtidig var Princip og hans kammerater optaget af Kropotkins anarkistiske tænkning, og for ham var målet også en social revolution. Det var helt i tidens ånd, at han i sidste ende valgte det nationale over det sociale, da det kom til stykket.

Historien mangler på ingen måde drama, og man forstår Gavrilo Princip og hans kumpaner bedre, når man har læst bogen, men jeg synes alligevel ikke, at jeg kom helt ind under huden på ham. Jeg har læst flere værker af Henrik Rehr, og jeg får hver gang den tanke, at han er en bedre tegner end forfatter. Selvom bogen fungerer, så virker mange af replikkerne konstruerede, og jeg sad lidt tilbage med en følelse af, at det alligevel var en historiebog, jeg havde læst.

Gavrilo Princip - sideeksempel

Tegnestilen er mørk, og de sort-hvide tegninger og de mørke skraveringer skal selvfølgelig være med til at understrege, at det er en dyster historie som ender med, at det hele går i sort. (Den britiske udenrigsminister Greys profetiske ord om, at lysene slukkes over hele Europa er selvfølgelig med, og billedsiden er lavet i den ånd.) Den alvorstunge stil smitter også af på ansigtsudtrykkene, der for det meste er sammenbidte. Undtagelserne er de romantiske episoder mellem Franz Ferdinand og Sophie og mellem Gavrilo og kæresten Jelena.

Gavrilo Princip er utvivlsomt et af de mest ambitiøse danske tegneserieværker nogensinde, og ud fra en samlet betragtning, er det også ret vellykket. Jeg blev suget ind i historien og fik på godt og ondt en fornemmelse af de personer, der for 100 år siden var med til at forme vores moderne verden.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s