Anmeldelser · Europæiske perler

Florian Illies: 1913 – Århundredets sommer

Året før katastrofen

Det er et lidt genialt greb, Illies benytter sin roman fra 2012. I stedet for at fokusere på 1914, hvor det gamle Europa efter den gængse opfattelse brød sammen, beskæftiger han sig med året før: 1913. Hvad var det egentlig for en verden, der var på vej til at lukke øjnene og marchere ind i 1. verdenskrigs rædsler?

Florian Illies: 1913 - forside

Romanen er bygget op i 12 kapitler. Et for hver måned, så vi gennem bogen følger centrale skikkelser i den omvæltning, der er på vej. Nogle er politikere – det er efterhånden en gammel nyhed, men det er stadig svært at fatte, at Hitler og Stalin i de første måneder af året yndede at spadsere i den samme slotspark ved Schönbrunn i Wien – men det vigtigste fokus er på tendenserne i åndsvidenskab og kultur.

Thomas Mann, Marcel Duchamp, Franz Kafka, Arnold Schönberg, kunstnergruppen Die Brücke, kvindelige muser som Alma Mahler og mange andre var i fuld gang med at skabe den moderne kunst og kultur, der kom til at præge hele århundredet.

Det er ikke overraskende, at den følgende periodes dominerende skikkelser allerede er født og i gang med at bygge sig op. (Eric Hobsbawm bemærker det f.eks. også i sin Age of Empire) Det overraskende er, at de dominerende tendenser inden for eftertidens kunst og kultur allerede var i fuld udfoldelse FØR det store civilisationssammenbrud. Det abstrakte maleri, konceptkunsten, 12-tone musikken, den psykoanalytisk inspirerede litteratur – det var der alt sammen, selvom det endnu ikke var blevet mainstream.

Tværtimod faktisk: Året var fyldt med teaterforestillinger og kunstudstillinger, der enten vakte skandale eller blev ignoreret, selvom enhver direktør for et moderne kunstmuseum ville brække sin arm på langs for at få lov til samle billederne på ny.

Det lyder mere som kunsthistorie end som litteratur, og man mærker da også tydeligt Illies’ udspring i kulturhistorien, men heldigvis nøjes han ikke med de kulturhistoriske højdepunkter. Han interesserer sig også levende for personernes privatliv, og han viser, hvordan den store og den lille historie hænger sammen. Bruddet mellem Freud og Jung var f.eks. både professionelt og personligt, og det er fascinerende at følge, hvordan Alma Mahler driver maleren Oscar Kokoschka til at skabe sit mest kendte værk, ved at gøre det til en betingelse for at gifte sig med ham. (Et løfte hun så løber fra, men maleriet har vi i det mindste alle sammen fået.)

Det er rasende klogt, men det er også fascinerende og underholdende. Mit eneste forbehold er, at name-droppingen til tider bliver lidt for meget af det gode, og det er måske også en roman, der er svær at sætte pris på, at hvis man ikke har et vist kendskab til perioden i forvejen. Det er dog detaljer, for 1913 er et imponerende og tankevækkende værk, der vækker den verden til live, som vores egen blev født af.

4½

Advertisements

3 thoughts on “Florian Illies: 1913 – Århundredets sommer

  1. Jeg læste den sidste år, og for mig, gik der lige lovligt meget name-dropping i den – og uden en alt for stor viden om 1913, så var jeg til tider på dybt vand. Uden tvivl en velresearchet bog, det må have været et kæmpe arbejde – desværre fangende den ikke mig.

  2. Det kan jeg sagtens følge. Jeg har læst meget om perioden, men der var stadig dele, hvor antallet af personer og geniale gennembrud blev for meget.

    På mange måder er historikeren i mig nok mere begejstret end læseren af skønlitteratur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s