Anmeldelser · Kunst og kultur

Stig Lennart Anderson: Empowerment of Aesthetics

Komplementaritet som arkitektonisk princip

Den smukke bog, i stort format og på behageligt, groft papir, er udstillingskataloget fra den danske pavillon på årets arkitektur-biennale i Venedig. Denne gang er det landskabsarkitekten Stig Lennart Anderson, der har fået ansvaret for det danske bidrag, og det er dén udstilling og dens bærende filosofi, der foldes ud i kataloget.

Stig Lennart Anderson: Empowerment of Aesthetics

Udstillingen er et grundlæggende opgør med modernismen, der i Andersons optik er helt præget af rationalisme, mens andre perspektiver undertrykkes. Målet er ikke at fjerne funktionalitet og fornuft, men snarere at få et mere nuanceret syn på virkeligheden og på arkitekturens rolle.

Han er inspireret af den danske guldalder og ikke mindst af Niels Bohrs komplementaritetsprincip. Det er teorien om, at lys både er en bølge og en partikel på samme tid, og at det ene ikke er mere sandt end det andet. Om lyset optræder som det ene eller det andet afhænger af, hvordan det iagttages. Anderson finder andre danske eksempler på den form for dualisme og overraskende forbindelser af tilsyneladende adskilte fænomener.

Mest interessant er måske den danske landsarkitekt G.N. Brandt, der havde en udvidet opfattelse af arkitektur. For ham bestod den ikke bare af menneskeskabte bygninger. I stedet var den kombinationen af det skabte miljø og af den fremvoksede natur. For Brandt var det afgørende, at også det urbane rum bestod af begge dele.

Den tænkning præger også Andersons arbejde, der prøver på at sammentænke flere principper på en gang: Naturens mønstre og kulturens funktionalitet, og først og fremmest oplysningstidens rationalitet og romantikkens æstetik. Virkeligheden består af begge dele, og den gode arkitektur skaber både rammer for rummets funktion og for gode oplevelser gennem sin æstetik.

Bogen er som sagt meget smuk, men illustrationerne formår ikke for alvor at løfte det teoretiske indhold. Det er faktisk svært at se, hvad Andersons værker går ud på, og som erkendelsesmæssigt program virker kataloget ikke så originalt, at det formår at overbevise uden flere eksempler på, hvad der konkret menes med det.

Måske skyldes det, at jeg aldrig for alvor har købt Andersons tese om modernismen som anti-æstetisk. Selvfølgelig er den primært drevet af rationalitet og funktion, men den gode arkitektur har alligevel altid rummet skønhed. Begrænsningen af udsmykning og udgangspunktet i funktionen var jo også et æstetisk princip.

3

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s