Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder

Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør

Det besværlige liv – her i Los Angeles

I starten af 1980’erne var det amerikanske tegneseriemarked domineret superhelte og striber, så det var et modigt sats, da brødrene Hernandez i Los Angeles besluttede at gå helt andre veje med deres Love and Rockets serie. Jeg har tidligere læst de tre fine samlebind af Gilbert Hernandez om Palomar, og nu er turen så kommet til Jaime Hernandez.

Speedy Ortiz dør - forside

De to brødres stil og historier minder meget om hinanden. Grundformen er korte fortællinger, der trækker på de samme omgivelser og det samme persongalleri, men der er alligevel forskelle. Palomar er en fiktiv by et eller andet sted i Mellemamerika, mens Jaime holder sig til hjemmebanen.

Vi er i en af de uendelige forstæder til Los Angeles, hvor veninderne Maggie og Hopey prøver at få hold på deres liv og deres forhold til hinanden. Maggie dropper en karriere som mekaniker, for selvom hun er dygtig til det, har hun svært ved at se sig selv i den rolle. (Som læser holder man aldrig op med at synes, at det er dumt, for hun ender i ligegyldige småjobs.) Hopey har heller ikke de store fremtidsplaner. Hun roder rundt med et talentløst band, der er bedre til at finde på nye navne end til at holde fast og blive gode til noget som helst.

Rundt om de to piger er et spraglet persongalleri – bagest i bogen er der billeder af over 70 personer – og selvom der er spor af bandekriminalitet, så handler det meste simpelthen om det at vokse op, om at blive forelsket og ikke mindst om alle de problemer, der følger med. Kvarteret har selvfølgelig også sin egen mytologi med den skøre Izzy og mærkelige typer som den energiske fribryder Vicki, der drager rundt på turné, når hun ikke lige er reservemor for Maggie.

Speedy Ortiz dør - sideeksempel

Tegningerne er i sort/hvid, og de er både smukke og udtryksfulde. Stilen er afgjort realistisk, og det lykkes stort set at give personerne genkendelige træk, selvom de forandrer sig og bliver ældre undervejs.

Historierne i Speedy Ortiz dør er blevet til mellem 1984 og 1989, og selvom der er en rød tråd i historierne, så oplevede jeg ikke bogen som en sammenhængende krønike på helt samme måde som Alison Bechdels Dykes to Watch Out For. Under alle omstændigheder er man i godt selskab med Maggie, Hopie, Ray og alle de andre, så jeg glæder mig til at læse de to andre bind, som Aben Maler har udgivet på dansk.

3½

Reklamer

One thought on “Jaime Hernandez: Speedy Ortiz dør

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s