Anmeldelser · Europæiske perler

Eugen Ruge: In Zeiten des abnehmenden Lichts

Familiedrama og samfundsforfald

Det er egentlig et skidt tidspunkt at skrive en anmeldelse af Eugen Ruges roman. Ikke fordi den har fået et par år på bagen. Det har aldrig holdt mig tilbage før. Heller ikke fordi den ikke fortjener det. Det gør den i høj grad.

Nej årsagen er simpelthen, at det efterhånden er 1½ måned siden, at jeg læste den færdig, men jeg var bare så optaget af arbejde og andre ting, da jeg blev færdig med den, at jeg ikke nåede det, og efterhånden som tiden går, kræver det mere og mere at samle op. Men nu skal det være. Arbejdet melder sig igen i morgen, og bogen er for god til at lade ligge uden kommentarer.

Eugen Ruge: In Zeiten des abhehmenden Lichts - forside

Ruge beskriver hele DDR’s historie gennem en enkelt families udvikling. Der er den første generation, Wilhelm og Charlotte, der vender tilbage fra deres mexicanske eksil for at tjene partiet og er blevet gamle, da muren falder i 1989. Der er sønnen Kurt, der har været i Gulag under opholdet i Sovjetunionen og vender tilbage med hustruen Irina for at blive en hårdtarbejdende historiker i det marxistiske uddannelsesapparat. Der er deres søn Alexander, der aldrig rigtig tror på projektet. Han driver rundt i folkerepublikken og får sønnen Markus, men det er først efter murens fald, at han for alvor finder sine ben.

Eugen Ruge er dramatiker, og bogen er bygget op som en række prægnante scener fra 1952 og frem. Hver gang smelter familiære dramaer sammen med historiske tidsbilleder som f.eks. afsnittet fra 1973, hvor Alexander skal aftjene sin værnepligt og samtidig kæmper med sit forhold til kæresten Christina og forventningerne hos forældre og bedsteforældre.

To år vender vi tilbage til igen og igen: 1989 og 2001. 1989 er selvfølgelig året for den store omvæltning. Wilhelm fejrer sin sidste fødselsdag 1. oktober, og den begivenheds fortælles fra personernes forskellige perspektiver, lige fra den senile Wilhelm selv til oldebarnet Markus, der begejstret tager imod en udstoppet leguan. Det er lige før, det hele bryder sammen, men det ved gæsterne ikke. Det bliver et portræt af et stivnet samfund lige før tæppet bliver revet væk under det: Grundlæggerne er døden nær, arvingerne vil reformere uden at reformere for meget og de yngre generationer vil ikke vide af det.

Det andet år er 2001. Alexander har fået kræft, og hans søgen efter sine rødder og efter hvad der overhovedet skulle være meningen med det hele fører ham mod det Mexico, som bedsteforældrene vendte tilbage fra. I fjernsynet kan han følge angrebene på World Trade Center og dermed den endelige afslutning på det kommunistiske århundrede.

Jeg har tænkt en del over titlen undervejs, men efter endt læsning giver den god mening. I en vis forstand var DDR’s historie ikke andet end en tid, hvor lyset blev svagere og svagere, fordi den idealisme, der måtte have været i starten, døde ud, og så var der ikke noget til at erstattet den. Det hele stagnerede, og da solen endelig gik ned, var der ingen, der savnede den.

Ruges personer udvikler sig hele tiden, så man som læser føler med dem og identificerer sig med dem. Det er så nemt at reducere kommunismens tilhængere til karikaturer, men her får de lov til at tænke, drømme og være kritiske over for det system, som de alligevel arbejder for. Charlotte fortvivles over, at hendes faglige dygtighed ikke respekteres mere, fordi hun er kvinde. Kurt har oplevet straffelejrene og gør sig ingen illusioner om Stalins undertrykkelse. Alligevel kaster de sig ud i arbejdet, fordi de tror på det projekt de, uanset dets fejl og mangler, er en del af.

Med sine præcise tidsbilleder og skarpe persontegning er In Zeiten des abnehmenden Lichts et fremragende portræt af DDR. Den var relativt nem at læse på tysk, men findes også i dansk oversættelse, hvis du foretrækker det.

4½

Reklamer

4 thoughts on “Eugen Ruge: In Zeiten des abnehmenden Lichts

  1. Tak for kommentaren – jeg læste lige din fine anmeldelse, og jeg kan se, at vi ikke bare er på linje i den samlede vurdering men også har lagt mærke til de samme ting. Det er virkelig en fremragende bog.

    Jeg overvejer iøvrigt at læse Gelobtes Land, der er historien om en ung tysker, der i 1933 flygter fra Berlin til Sovjetunionen og først vender hjem i 1956 efter en tur i Gulag. Det er en erindringsbog, der blev udgivet efter murens fald af hans søn Eugen.

    Forfatteren? Wolfgang Ruge. Der er vist nogle selvbiografiske træk i romanen!

  2. Tak i lige måde. Søgte lige på Gelobtes Land, som lyder interessant, men den ser desværre ikke ud til at være oversat – og dermed uden for min sproglige formåenhed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s