Anmeldelser · Butleren i biblioteket · Nordlys - bøger fra Norden

Arlandur Indridason: Nordmosen

Effektiv islandsk krimi om arv og skyld

Erlendur Sveinson er en rigtig skandinavisk detektiv. Privatlivet ligger i ruiner – ægteskabet er for længst gået i opløsning og begge voksne børn har misbrugsproblemer – og ledelsen er ikke meget for hans egenrådighed. Til gengæld elsker han litteratur og hans menneskekundskab er den afgørende ingrediens, der hjælper opklaringen videre, når de tekniske beviser slipper op. Martin Beck har i sandhed ikke levet sit fiktive liv forgæves!

Nordmosen - forside

Historien åbner med fundet af en gammel mand, der er blevet myrdet i sit hjem i kvarteret Nordmosen. Det kunne ligne et røverisk overfald, men en mystisk seddel på mandens bryst overbeviser Erlendur om, at forklaringen skal findes et andet sted.

I stedet for at lede efter mistænkelige typer i nabolaget, går han i gang med at udforske mandens fortid, og det viser sig hurtigt, at den ikke er køn. Tilbage i starten af 1960’erne blev han frikendt for en voldtægt pga. sjusk i politiet, og han blev endda far til en lille datter, som han aldrig har set. Alligevel finder politiet et fotografi i lejligheden, som peger på en forbindelse.

Men hvis forklaringen skal søges her, så er spørgsmålet, hvorfor der er gået så lang tid, inden morderen besluttede at gøre regnskabet op?

Efterforskningen afslører et samfund, hvor fundamentet er skredet og dystre hemmeligheder bogstavelig talt er fejet ind under gulvtæppet.

Nordmosen er den tredje bog i serien, men den første jeg har læst. Jeg foretrækker altid at læse en serie fra begyndelsen, men det var dette bind, der var valgt til min læseklub i maj, og i praksis betød det ikke noget videre. Umiddelbart kan romanen sagtens stå alene, og jeg havde ikke fornemmelsen af, at jeg fik afsløret noget fra f.eks. Erlendurs privatliv, der vil gå ud over læsningen af de første bind.

Nordmosen er en virkelig god krimi, og det siger jeg, selvom jeg stort set havde gennemskuet plottet efter at have læst ca. en tredjedel af bogen. (Og jeg gennemskuer ellers ALDRIG plottet i kriminalromaner, så det skal nævnes, når det for en gangs skyld lykkes mig!) Persontegningen er vedkommende og nuanceret, og opklaringen af forbrydelsen sker gennem en blanding af systematisk arbejde, intuition og en smule held.

4

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s