Anmeldelser

Norman Mailer: Kampen

Boksedrama er stadig fascinerende

Når jeg går på bogudsalg, er jeg som regel mest optaget af bøger, som jeg engang har læst anmeldelser af, og / eller klassikere, som man “bør” læse. Men det hænder også, at jeg støder på bøger, som jeg slet ikke var klar over eksisterede og endnu mindre vidste, at jeg bare måtte have. Det er selvfølgelig de allerbedste kup, og sådan havde jeg det med Kampen, da jeg så den hos boghandleren.

Kampen - forside

I dag er boksning en marginalsport, som det kun er de særligt interesserede, der går op i. Men i en gylden periode fra slutningen af 1960’erne og frem til Mike Tysons første nederlag, havde det meget bredere appel. Det skyldtes ikke mindst Muhammed Ali, både for den boksning han leverede i ringen, og fordi han forvandlede sig selv til et ikon for det sorte Amerika. Det handlede altid om boksning, men det handlede også altid om noget mere end boksning.

Kampen mod George Foreman i Zaire i 1974 var på mange måder højdepunktet. Ali kæmpede sig tilbage til den titel, han var blevet frataget, og det skete på et tidspunkt, hvor han egentlig var for gammel til at gøre sig gældende. Og det skete lige midt i det Afrika, der netop var blevet selvstændigt, mens hele verden kiggede på.

Det var kort sagt en kamp, der også var en skelsættende kulturel milepæl i bred forstand, og selvom selve kampen også skulle være fremragende – jeg har aldrig set den andet end i uddrag – så er det dén kulturelle betydning, der gør den værd at læse en hel bog om.

Mailer er langt fra en objektiv journalist. For det første skriver han sig selv ind i historien, sådan som det var gængs praksis i New Journalism. Bogen handler ikke lige så meget om Norman som om kampen, men han fylder bestemt meget. For det andet ses kampen helt åbenlyst fra Alis side, og Mailer er ikke bare selvoptaget kulturjournalist med litterære ambitioner, han er også fan af den ene part.

Det gør bare ikke så meget, for Mailer lægger aldrig skjul på det, og så er det lidt nemmere selv at trække fra og lægge til. På nogle områder er det også en fordel. Foreman var frygtindgydende, og fordi Mailer føler med Ali, så fornemmer vi også, hvor farlig og umulig en opgave, det så ud til at være.

Mailer skriver selv et sted, at historien om kampen tager længere tid end selve kampen, og en gang i mellem kan man godt undre sig over, hvor meget der kan skrives om taktikken i en enkelt omgang. Men det giver mening, når man læser det – i hvert fald, når man husker på, hvornår bogen er udgivet; det er sværere at glorificere de ødelæggende stød med nutidens viden om faren ved boksning – og det føles slet ikke for langt.

Bogen kan kort sagt anbefales af mange grunde, og det trækker kun lidt fra, at der er mange slåfejl og andre småting, som en grundigere redaktion havde fanget.

4

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s