Anmeldelser · Nordlys - bøger fra Norden

Per Olov Enquist: Lignelsesbogen

Svensk veteran på jagt efter meningen med livet

Fortælleren, der har så mange lighedstræk med forfatteren, at man kan overveje om erindringer ville være en mere dækkende betegnelse end roman, er en modvillig forfatter. Han vil ikke skrive en kærlighedsroman, men gør det alligevel. Han vil i virkeligheden heller ikke grave op i den fortid, som han allerede har skildret i flere bøger, men det føler han sig alligevel tvunget til.

Lignelsesbogen - forside

Sagen er, at han får tilsendt sin fars notesbog med digte. Den skulle moderen egentlig have brændt, fordi indholdet ikke var så gudsfrygtigt, som hun kunne tænke sig. Forfatteren er nemlig vokset op i et stærkt kristent miljø i Västerbotten, og moderen hørte til de reneste af de rene. Alligevel havde hun altså ikke kunnet få sig selv til at udslette de sidste spor af faderens kærlighed. Bogen er ganske vist svedet i bunden, så den har været i ilden, og der mangler også ni ark, som er revet ud.

Inden længe har fortælleren lige så travlt med at spekulere over de manglende ni sider, som den bog han har fået. Et fint billede på, at vores viden aldrig er fuldstændig, og at nye spor af f.eks. en person bare afstedkommer nye spørgsmål, der kan være lige så anfægtende som dem, man fik svar på.

Men det får også fortælleren til at tænke tilbage endnu engang. Notesbogens eksistens kunne han ikke være klar over, men der er andre ting, han bevidst aldrig har løftet sløret for. Vigtige ting. Først og fremmest mødet med sommergæsten i naboens hus, der blev hans seksuelle debut. Det var en meget fin og følsom oplevelse, som han stadig ser tilbage på med begejstring. Han sammenligner det endda med den religiøse oplevelse af at blive frelst.

Måske er den seksuelle forening den egentlige mening med livet?

Eller måske var det bare det sprog, fortælleren havde til rådighed som ung, omgivet som han var af religiøse tekster og sange. Uanset hvad, bliver begivenheden skelsættende, og han vender tilbage til den flere gange i sit omtumlede liv.

Romanen er ikke det endelige svar på, hvem Per Olov Enquist er. Om ikke andet, så skulle historien om faderens notesbog gerne have sat det på plads. Men det er måske hans sidste historie om Per Olov Enquist, for man mærker tydeligt, at det er en ældre mand, der ser tilbage på sit liv. De hemmeligheder, han har lovet aldrig at afsløre, betyder ikke så meget mere, så nu kan han roligt fortælle dem.

Det gør han så i en ironisk og afslappet men også bevægende tone. Sjældent har jeg læst en bog med så mange udråbstegn, men de fremstår mere som ironiske kommentarer til tidligere aldres håndfaste meninger end som egentlige udbrud.

Under alle omstændigheder lykkes det faktisk at skrive en kærlighedsroman, og selvom det sker på trods, så følger man gerne fortælleren på hans rejse tilbage til fortidens labyrinter.

4

Advertisements

One thought on “Per Olov Enquist: Lignelsesbogen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s