Anmeldelser · Billeder med ord - ord med billeder · Butleren i biblioteket

Palle Schmidt: Stiletto

Dansk serieskaber leverer endnu en noir-krimi

Jeg har tidligere læst et par bøger fra Palle Schmidts hånd, og man må sige, at han forstår at rendyrke sit udtryk. Både Blodets konkubine og Skyggen af bevis foregår i et udefineret, vestligt storbymiljø, hvor politifolk og kriminelle i stigende grad smelter sammen i en voldelig underverden.

Stiletto - forside

Sådan er det også i Stiletto, hvor to betjente bliver myrdet på et hotel, mens de bevogter et vigtigt vidne. To betjente bliver sat på sagen: Den rutinerede Maynard og den unge Alphonse, og de får direkte besked på at holde kortene tæt ind til kroppen. Der er en læk i afdelingen – kaldet Stiletto – som har givet adressen videre til morderne, og som selvfølgelig ikke må få nys om efterforskningen.

Snart kastes de to betjente ind i en labyrint af korruption, hvor der er færre og færre at stole på. Det lykkes dem alligevel at få fat i lejemorderen fra hotellet, men da de er lige på nippet til at åbne hele sagen op, tager historien en ny drejning. Snart følger vi en desperat jagt gennem byen, hvor problemerne konstant bliver større. Noget kan man skyde sig ud af, men det giver bare nye udfordringer, for hvordan slipper man af med ligene?

Stiletto - sideeksempel

Schmidt holder sig som sagt stramt til noir-genren, og det er både godt og skidt. Tegningerne er mørke og med få farvetoner, hvilket er med til at bygge stemningen op. Problemet er, at man har en fornemmelse af at have set det hele før. Et markant plottwist midt i bogen skaber ny dynamik, men det opvejes lidt af slutningen, hvor omfanget af korruption bliver så stort, at troværdigheden ryger.

3

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s